OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

lørdag den 5. september 2020

 De seneste måneder har der været ny opmærksomhed om racisme (dog kun påstået racisme i den vestlige verden), slaveri (dog kun tidligere tiders slavehold i den vestlige verden) og diverse oplevede eller formodede krænkelser (eskimo-is). I den forbindelse fik jeg optaget et par læserbreve i Berlingske. Først om slaveri:

                                                                                                                                                                      "22. juni 2020

Der synes at spredes en myte blandt BLM-sympatisører og andre venstreorienterede om, at Danmarks velstand skyldes vores fortid som slaveholdernation.

Sandheden er, at slavehandelen og plantagedriften på De vestindiske øer i 17-18-hundredtallet kun har forøget vores bruttonationalprodukt marginalt og midlertidigt. Danmark-Norges handel og skibsfart generelt blomstrede i årene 1720-1801 (kaldet ”den florissante periode”), fordi vi var neutrale og kunne sejle og handle frit, mens de øvrige vesteuropæiske lande ustandseligt kom i krig og generede hinandens handelsflåder. Vores sukkerproduktion i Vestindien var kun en biting, selvom priserne var gode i disse år. Schimmelmanns og andres palæer var kun delvis finansieret af slavedrift.

I 1800-tallet forværredes de dansk-vestindiske sukkerplantagers økonomi løbende og blev tabsgivende, mens Danmark og det øvrige Europa begyndte den økonomiske opgang, der har varet til i dag. Den skyldtes de teknologiske landvindinger og forbedret uddannelse, og slaveriet var for længst afskaffet.

Der har eksisteret slaveri siden oldtiden – i Grækenland, Rom og også herhjemme, her hed slaver ”trælle”, og hudfarven var ikke afgørende. Slaveriet blev afskaffet i Europa med kristendommens indførelse, men det er pinligt, at det blev benyttet i kolonierne. Dog må kritikken også rettes mod ”pusherne”, de arabiske slavefangere og rivaliserende afrikanske stammer, der bragte slaverne til Afrikas vestkyst og der solgte dem til europæerne.

Det værste er dog, at slaveri og slavearbejde stadig findes i visse tredjeverdenslande – nogle arabiske – og i de kommunistiske diktaturer, Kina og Nordkorea. Man bør koncentrere sig om det, der kan ændres på."

Der var også debat om statuer i USA af sydstatsgeneraler fra den amerikanske borgerkrig. De krænkede er i fuld gang med at få disse statuer fjernet. Jeg skrev:

                                                                                                                                                                 "15. juli 2020

Black Lives Matter-bevægelsen og dens sympatisører er ude efter de amerikanske Sydstaters gamle monumenter over deres krigshelte fra Den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Det begrundes med, at borgerkrigen drejede sig om, at Sydstaterne ville beholde slaveriet.

Men hvis nu Sydstaterne i 1861 havde meddelt, at de ville ophæve slaveriet straks, men at de stadig ville melde sig ud af USA og danne deres egen stat, Confederate States of America, ville Nordstaterne så have aflyst borgerkrigen? Naturligvis ikke.

Borgerkrigen drejede sig om, at Sydstaterne ville bestemme selv – herunder, hvornår de ville ophæve slaveriet, men også alt andet – mens Nordstaterne ville holde USA sammen, uanset hvad. Er det indlysende, hvem der havde ret? Slovakiet meldte sig jo ud af Tjekkoslovakiet i 1993. Norge meldte sig ud af unionen med Sverige i 1905, o.s.v.

Jeg vil påstå, at de fleste hvide i Sydstaterne i dag enten er ligeglade eller ser disse soldatermonumenter som en hyldest til de forfædre, der kæmpede for deres hjemstavn, men at de ikke er stolte af slaveriet, som i øvrigt fandtes i hele USA nogle årtier før Borgerkrigen.

At fjerne disse monumenter i dag svarer til, at prøjserne fjernede Istedløven fra Flensborgs Gamle Kirkegård efter deres sejr i 1864."

Hele denne krænkelseskultur må ses som en modebølge, meget lig den venstreorienterede modebølge efter 1968. Man må håbe, at den ikke gør lige så stor skade.

torsdag den 19. september 2019

Folketingsvalget 2019 - hvad skete der?


                                                                                                                                

Tid til at se nærmere på Folketingsvalget 5. juni 2019.

Man kan plotte resultaterne ind på et ”politisk landskab”, ligesom i min postering fra 9. december 2010. Det er naturligvis en skønssag, præcis hvordan denne placering foretages. Jeg vil her blot opstille resultaterne i en lidt grovere tabel: 
                                                                          FV 2019:

                                                                                                               45.2% med DF                                                                                                                             
                                     Dansk Folkeparti        8,7%                          Stram kurs 1,8%
Socialdemokratiet    25,9%                                                                Nye Borgerlige 2,4%
                                                                                                            Konservative 6,6%
                                                                                                            Venstre   23,4%
                                                                                                        Liberal Alliance  2,3% _________________________________________________________________________________
3. kvadrant: Socialistisk                                                  4. kvadrant: Radikal-liberale
Socialistisk Folkeparti 7,7%                                                           Radikale Venstre 8,6%
Enhedslisten                7,0%
Alternativet                 3,0%                      Kristendemokraterne 1,7%
 Socialister o.l. i alt: 19,4%                                                         Globalister i alt: 28,0%



                                        Her er resultatet fra Folketingsvalget 2015:

2. kvadrant: Socialdemokratiske               1. kvadrant: Borgerlige: 30,4% uden DF                                                                                                                                     51,5% med DF                                
                                                                                              Dansk Folkeparti  21,1%                                                                                                                                     
Socialdemokratiet    25,9%                                                              Konservative 3,4%
                                                                                                         Venstre   19,5%
                                                                                                          Liberal Alliance  7,5% _________________________________________________________________________________
3. kvadrant: Socialistisk                                                4. kvadrant: Radikal-liberale
Socialistisk Folkeparti 4,2%                                                       Radikale Venstre 4,6%
Enhedslisten                7,8%
Alternativet                 4,8%                  Kristendemokraterne 0,8%                                                        Socialister o.l. i alt: 17,6%                                      Globalister i alt: 22,2%


Som det fremgår, er DF i 2019 placeret nærmest som et socialdemokratisk parti, fordi dets økonomiske politik har ligget nærmere mod S end mod blå blok.

Når man sammenligner de to sæt valgresultater, ses det, at de borgerlige partier gik tilbage fra 51,5% til 45,2%, altså med 6%, selv hvis man regner Stram Kurs – som ikke kom i Folketinget – med. Socialdemokratiet var nærmest uændret med en meget lille tilbagegang. Så modstykket til blå tilbagegang var, at de venstreorienterede og kulturradikale gik 5,8% frem.

Der var store ændringer i flere partier, især gik Dansk Folkeparti stærkt til
bage. Interessant er også vælgervandringerne mellem partierne, som Epinion har undersøgt for DR ved en spørgeundersøgelse. Resultaterne af denne undersøgelse er:

DF mistede 4,2% til Venstre, 2% til S, 1,6% til Nye Borgerlige og 1,2% til Stram Kurs.
V vandt også 2,5% fra Liberal Alliance, men tabte 1,5% til Konservative.
S tabte 2% til SF og 2% til Radikale.

SF vandt også 1% fra Enhedslisten. Øvrige bevægelser mellem partierne var mindre end 1%.

Årsagerne til vælgervandringerne
DFs store nedtur skyldes nok flere faktorer. Afgangen til S og V beror vel på, at det er lykkedes at skabe indtryk af, at indvandringsproblemerne er løst. (Det er de dog ikke, da der stadig er vækst i antallet af personer med rødder i Den tredje Verden, mens antallet af etniske danskere langsomt daler. De to kurver må skære hinanden på et tidspunkt, hvis der ikke sker politiske tiltag). DFs tab til NB og SK må omvendt skyldes, at der er en del vælgere, der ikke mener, at DF har gjort alt, hvad der kan gøres, for at standse masseindvandringen.
Men en anden faktor er DFs ageren de senere år. DF har placeret sig uheldigt som fortaler for at flytte statsinstitutioner til provinsen uanset konsekvenserne – altså at decentralisere centraladministrationen -, har krævet useriøse lokale trafikprojekter osv. Desuden har DF på den økonomiske politik lagt sig nærmere S.

Samtidig har Venstre taget stemmer fra DF på at fremstå som forkæmper for en ”stram” udlændingepolitik og fra LA på grund af dette partis egen problematiske ageren i skatteforhandlinger mv.

S har afgivet stemmer til SF og R netop på grund af sin nye ”stramme” udlændingepolitik, men har taget fra DF af samme årsag.

Så paradoksalt nok har de venstreorienterede og radikale vundet, fordi nogle S-vælgere var uenige med S’s nye udlændingepolitik. Men det er netop SF, R og EL, der giver S-regeringen dens flertal. Hvordan skal Mette Frederiksens regering modstå presset fra støttepartierne, der tilsammen næsten er større end S? Bliver interessant at følge.

Men det er temmelig rystende, at 28% af vælgerne ikke er mere bekymrede over masseindvandringens meget synlige skadelige konsekvenser, end at de stemmer på partier, der ønsker den accelereret.


fredag den 5. juli 2019

Digitalisering og disruption giver distance og destruktion


I snart mange år har det været god latin, at samfundet skulle digitaliseres, altså at flere og flere funktioner skulle gennemføres ved brug af edb. Og edb er unægtelig en nyttig ting ved mange arbejdsopgaver: Både ved håndtering af store mængder relativt simple bogholderiopgaver og ved store omfattende regneopgaver. Det var også på disse områder, det startede for 50-60 år siden: I bank- og forsikringsverdenen, og indenfor naturvidenskaben.

Men udviklingen er fortsat, og nu har edb – eller IT, som det hedder nu – bredt sig overalt. Og nu begynder begrænsningerne at vise sig: Man vil bruge edb for at spare menneskelig arbejdskraft, men man overser, at der er områder, hvor den menneskelige fornuft og dømmekraft ikke kan erstattes af elektronik. Dette har medført ufattelige tab, dels i direkte konsulent-udgifter, dels i skader på samfundet, når systemerne ikke virkede: I Skat, politiet, Forsvaret, listen er tilsyneladende uendelig. Ikke startvanskeligheder, men systemfejl, der typisk har medført systemernes skrotning. Men i mellemtiden har man ofte afviklet de gamle manuelle systemer og skal derfor finde på noget nyt i en fart…

En anden følge af digitaliseringen er, at de digitaliserede områder, der virker, har medført større besvær for borgerne. Hvor de før kunne henvende sig, ofte pr. telefon, hos det offentlige eller i banken og blive betjent – og hjulpet og rådgivet – af et levende menneske, ofte en kompetent og erfaren medarbejder, skal de nu selv kæmpe sig frem gennem de pågældende organers hjemmesider. Hvis det går som forudsat, og borgeren er vant til edb, skal det nok være en effektiv metode. Men ofte virker systemerne ikke som forventet, og dertil kommer, at en del borgere ikke færdes hjemmevant i de nye systemer. Og det kan være meget besværligt for dem at få hjælp af en medarbejder i den anden ende. Dette giver distance og fremmedgørelse.

Selv når digitaliserings-selvbetjeningen går, som den skal, vil det ofte være tidrøvende for borgeren/kunden. En særlig finesse er, at de digitaliserede foretagender ikke sender ret meget ud på papir længere. Det betyder, at hvis borgeren ønsker at se sine breve, afregninger osv på papir, må han selv printe dem ud. Endnu et led, der betyder, at digitaliseringen kun er en besparelse for det offentlige, banker osv, men ofte en merbelastning for borgerne, som ikke er med i noget regnstykke.

En sidste, uheldig konsekvens er, at postvæsenets nedtur er blevet forstærket kraftigt, fordi det offentliges kommunikation til borgerne nu fortrinsvis er elektronisk. Nedturen var allerede i gang med e-mailens og SMSernes indførsel, men er blevet accelereret af den offentlige digitalisering. Den faldende brevmængde har medført ringere postbefordring, og det er uheldigt, da der stadig er vigtige forsendelser, der kun kan være i fysisk form. Det er da også i det meste af Verden et naturligt led i en velfungerende stat, at der er et offentligt postvæsen, der kommer overalt passende ofte. Nu er vi mere og mere i de liberale markedskræfters vold. Destruktion af den verden, der fungerede.

Desværre synes udviklingen at fortsætte. De herskende og talende klasser vil det. Trods al snak om at være i øjenhøjde med borgerne. Så at nedsætte et disruptionsudvalg var spild af tid og penge: Disruptionen kommer af sig selv.

mandag den 8. april 2019

Berlingske bragte d.29. marts 2019 en artikel om det forfærdelige massemord på muslimer i en moske i Christchurch på New Zealand. Her spekulerede avisen i en forbindelse mellem morderen og Identitaire-bevægelsen, der jo modsætter sig masseindvandringen til Europa fra Den tredje verden. I den forbindelse skrev avisen "..ifølge organisationens hjemmeside lyder teorien, at muslimsk indvandring vil gøre os til minoriteter i vore egne hjemlande i løbet af få årtier."

Jeg mente, at Berlingske ikke skulle lægge afstand til de faktiske forhold på denne måde og skrev derfor følgende læserbrev til avisen:

"I Berlingskes omtale af Identitær-bevægelsen d.29. marts beskrives det som en teori hos den yderste højrefløj, at de etniske europæere vil komme i mindretal i vore egne lande om nogle årtier.


Men det er en kendsgerning, at de europæiske befolkningers tal er dalende i disse år, mens personer i Europa hidrørende fra den tredje verden, ofte muslimer, stiger i antal år for år – flygtninge, indvandrere, familiesammenførte, efterkommere. Det burde være indlysende, at de to kurver vil skære hinanden på et tidspunkt, så vi faktisk kommer i mindretal i vore egne lande, hvis vi ikke ændrer kurs. Spørgsmålet er kun, om det sker om 50 år, 75 eller 100. Vore børn vil næppe nå at opleve det, men vore børnebørn eller oldebørn vil.

Dette synes at være udenfor de fleste politikeres – og journalisters – forestillingsevne, selvom det sker for vore øjne i Malmø og mange andre svenske kommuner i disse år.

Det er i øvrigt vistnok først og fremmest for at ændre denne udvikling, at Nye Borgerlige er opstået."

Læserbrevet blev ikke bragt i avisen. Emnet er dog ellers væsentligt nok. Men hverken aviser eller politikere magter tilsyneladende at se tingene i det lange perspektiv.

mandag den 7. januar 2019

Forsvarsminister Mattis afsked


USA's forsvarsminister, James Mattis, har meddelt, at han tager sin afsked, fordi han er uenig i præsident Trumps beslutning om at trække de ret få – 2.000 mand – amerikanske tropper ud af Syrien, hvor de hjælper de kurdiske styrker med at bekæmpe IS.

Trumps beslutning er skandaløs, fordi han vil efterlade kurderne – de mest civiliserede og anstændige i Mellemøsten sammen med Israel – alene og i en udsat position mellem Syriens diktator Assad, russerne, Tyrkiet og Iran, og endda uden at IS er blevet endegyldigt udryddet.

Mattis afsked er katastrofal, da man må forvente, at han bliver erstattet af en mindre kvalificeret person, der ikke vil prøve at moderere Trumps ugennemtænkte indfald.

I denne forbindelse er det blevet nævnt, at Trump mener, at han har mere forstand på krigsførelsen end hans generaler. Den sidste politiker, der mente sådan noget, var Hitler. Og det gik jo fint for Nazityskland i de første år, men efterhånden gik det helt galt. Bl.a. på grund af Hitlers inkompetence.

Sandheden sejrer – pravda vitezi


Sandheden sejrer, lyder det gamle tjekkiske motto. Det skal vel forstås som, at sandheden sejrer i det lange løb, ofte efter at have været undertrykt, og ofte efter at store ofre har måttet ydes.

Sådan er min fornemmelse i denne tid, hvor stemningen for alvor er ved at vende i indvandringsspørgsmålet. Nu mener de fleste politikere, at tilvandringen skal holdes på et lavt niveau for at ”bevare det Danmark, vi kender”. Nu mener de, at flygtninge ikke skal blive her permanent, men vende tilbage til deres egne lande, når de er sikre nok. Nu kan de se, at omkostningerne ved tilvandringen fra den tredje verden er alt for høje – og det drejer sig ikke blot om de 36 milliarder kroner om året, som det koster.

Hvorfor kan de se det nu, og ikke tidligere? Søren Krarup og mange andre har jo advaret om problemerne i 30-40 år? Det burde være et oplagt forskningsprojekt for politologer. At spørge de omvendte politikere og meningsdannere, de lever jo i bedste velgående!

I øvrigt skal man ikke glæde sig alt for meget. De ansvarlige politikere (i flere betydninger af ordet) er jo endnu ikke kommet dertil, hvor de vil gøre noget effektivt for at stoppe tilstrømningen. Konventionerne, ikke sandt!

fredag den 21. december 2018

Bispeengbuen i tunnel – de progressives prestigeprojekt



Nogle mener, at de største ulykker laves af uforstandige politikere, gerne inspireret af fanatiske pressionsgrupper. Et præmieeksempel er Udlændingeloven fra 1983, der satte fart på masseindvandringen. Andre eksempler er EU's Euro-konstruktion og Schengen-aftalen om at afskaffe grænsekontrol, eller bare unionsideen som sådan. Eller allersenest FNs migrationspagt, hvis kun delvis skjulte formål er at sætte fart i folkevandringen fra Den tredje Verden til Vesten.

Mod disse ulykker kæmper kritiske borgere åbenbart oftest forgæves. Ulykkerne skal have lov til at udfolde sig, før flertallet vågner op. Alligevel kan man som ansvarlig borger ikke lade være at prøve at forhindre dem.

Et friskt eksempel er planerne om at grave hele Åboulevardens sekssporede motorgade ned og anlægge en park, bl.a. indeholdende en genopstået Ladegårdså, ovenpå. En light-udgave består i at rive det stykke af vejen, der er ført på søjler over Nordre Fasanvej og hedder Bispeengbuen, ned og bygge boliger og anlægge park ovenpå. Planen har rumsteret i nogle år og fremføres af en radikal byrådskandidat på Frederiksberg samt en del venstreorienterede og grønne kredse. Den har endda fået tilslutning af Venstres enlige kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen, manden, der kunne have reddet Zoologisk Haves klassiske elefanthus, men ikke gjorde det.

Jeg mener. at planen er overflødig og vanvittig, men den vil åbenbart ikke dø. En pressionsgruppe arbejder troligt videre, og senest har regeringen vist sig positiv – hvis Frederiksberg og Københavns kommuner vil stå for projektet, incl. regningen. For at prøve at forhindre planen har jeg skrevet nogle læserbreve om sagen i Berlingske, hvori jeg nærmere fremlægger mine argumenter.

Første læserbrev blev bragt d. 1. november 2018 og lød:
”Bevar Bispeengbuen!
En broget pressionsgruppe fortsætter ufortrødent sin propaganda for at grave Bispeengbuen ned i en tunnel. Det er en del af en større plan om at grave hele Ågade-Åboulevarden ned. Men vi mangler en offentlig debat om sagen.

Jeg mener, at ideen er urealistisk og meningsløs af følgende årsager – her hvad angår selve Bispeengbuen:

Den er urealistisk, fordi der næppe vil blive brugt milliarder af kroner på projekter, der ikke forbedrer trafikforholdene. Så rige er vi heller ikke.

Meningsløs, fordi de bløde argumenter ikke holder vand:

En tunnel skulle løse støjproblemerne. Og ja, nogle hundrede lejligheder er generet i dag, men Buen blev påbegyndt i 1970, så stort set alle nuværende beboere har vidst, hvad der fulgte med, da de flyttede ind. Og nogle hundrede meter ind mod centrum kører den samme trafik ad Ågade forbi tusinder af lejligheder, der ligger endnu tættere på kørebanen. De klager mærkeligt nok ikke. Og for blot et par år siden blev der bygget en 8-etagers beboelsesejendom 10 meter fra Buen på Falck-grunden, og i skrivende stund er man ved at opføre en lignende ejendom overfor på Nørrebro-siden i samme afstand fra Buen! Det tyder på, at det kun er et fåtal, der har problemer med støjen.

Så vil tunnel-fortalerne lave en park ovenpå tunnelen – sammen med et boligbyggeri i milliard-klassen. Men der er allerede i dag flere mindre parker umiddelbart op ad Buen, og indenfor nogle hundrede meter ligger Nørrebro-parken, Grøndalsparken og Ågade-parken, og de er ikke overrendte.

Man anfører sågar, at en tunnel vil mindske byens opvarmning om sommeren. Men i det meste af året skal byen ikke afkøles, men opvarmes!

Og Buen udgør heller ikke nogen barriere gennem byen. Det er jo netop undgået ved at placere den på piller.

Endelig vil den kommende overgang til el-biler formindske både støj og luftforurening fra Buens trafik.

Nej, det eneste fornuftige er at bevare Buen og renovere den, som der er sat penge af til. Så kunne man i samme arbejdsgang bevilge ekstra midler til yderligere støjskærme, måske hel eller delvis overdækning af den.

Og så tør man slet ikke tænke på, hvordan trafikken med over 50.000 biler i døgnet i givet fald skulle afvikles i en tunnelbyggeperiode over adskillige år. Mon tabet af arbejdstid er regnet med i tunnelprojektet?

Hvis der skal anlægges tunneler, bør der bores en under Rådhuspladsen! Det ville fremme trafikafviklingen enormt. Men det ønsker venstrefløjen jo desværre ikke.”

Brevet blev bragt en smule forkortet af pladshensyn. Ingen har dog reageret på det.

Nogle uger senere dukkede der et læserbrev op i Frederiksberg Bladet, hvor ”Åben åen” inddrog skybrudssikring som argument for at lægge Buen i tunnel. Det kommenterede jeg i et læserbrev i samme blad d. 20. november 2018:

”Bispeengbuen og skybrudssikring
Pressionsgruppen for nedgravning af Bispeengbuen og iøvrigt hele Åboulevarden, der hedder ”Åbn åen”, leder mange steder efter argumenter for sit urealistiske og meningsløse projekt. For nylig har de her i Frederiksbergbladet inddraget skybrudsprojektet ved Skt. Jørgens sø, idet de stiller modstanderne af sø-projektet i udsigt, at det projekt delvist kan erstattes af en Bispeengtunnel, der skulle bruges som opsamlingsreservoir under skybrud.

Nu har de relevante myndigheder i adskillige år været i fuld gang med mange forskellige tiltag til at håndtere fremtidige skybrud, men hvis man skønner, at regnvandet fra Bispeengbuens kørebane er en væsentlig del af problemet, har jeg et nemt og billigt forslag:

Man kan etablere store opsamlingstanke af beton til regnvandet fra Buen lige under denne på terræn. Man skal blot inddrage et par procent af de mange parkeringspladser og bygge tankene der. Når regnvandet skal tømmes ud efter skybruddet, kan afløb ske til det eksisterende kloaknet. Ingen store gravearbejder, intet energiforbrug til pumper.

Forslaget stilles hermed til rådighed for de relevante myndigheder, Frederiksberg og Københavns kommuner.”

Heller ingen reaktioner på dette læserbrev.

En uges tid senere havde FDM’s juridiske medarbejder et indlæg i Berlingske, hvor han syntes at acceptere tunnelideen. Hans bekymring var nærmest, at han ikke kunne lide skybrudsvand i tunnelen, og han var lidt betænkelig ved trafikafviklingen i anlægsperioden. Dette kommenterede jeg i et læserbrev d. 2. december 2018:

”Indlægget forleden fra FDM om Bispeengbuens nedgravning må forstås som en vag tilslutning til projektet. Det kan undre, at bilisternes organisation accepterer, at der vil blive brugt adskillige milliarder kroner på et projekt, der slet ikke forbedrer trafikforholdene, når midlerne til rådighed for trafikinvesteringer øst for Storebælt er så begrænsede, som tilfældet er.

FDMs største bekymring synes at være generne for trafikken i en anlægsperiode. Her synes FDM at være alt for optimistisk. En hel eller delvis lukning af Buen i årevis vil føre til totalt kaos for trafikken fra nordvest ind mod Københavns centrum. Godthåbsvej er jo allerede overbelastet i myldretiden, og Nørrebrogade er lukket for privatbiler. Oven i dette vil Nordre Fasanvej, som løber under Buen, også blive helt blokeret af anlægsarbejdet i adskillige år. Også her er den alternative rute, Jagtvej-Falkoner Alle, allerede overfyldt i dag.

Så trafikken ind mod centrum samt på det meste af Frederiksberg vil blive totalt kaotisk i årevis, hvis dette prestigeprojekt for de progressive, der slet ikke ønskes af flertallet, virkelig bliver lempet igennem.

Det, der er behov for, er en boret tunnel under H.C. Andersens Boulevard helt til Amager.”

Stadig ingen reaktioner. Men nu har jeg i det mindste sagt min mening om dette luksus-projekt, dette legetøj for de forkælede hipstere.

I øvrigt synes jeg, at Buen er flot i sin kategori, og den fungerer stadig upåklageligt, som i de foregående 50 år.