Forleden blev det oplyst, at Københavns Kommune i de sidste
10 år har brugt 250 millioner kr. på at prøve at ændre Mjølnerparkens status
fra at være ghetto til normalitet. Det svarer til 447.000 kr. pr. lejlighed.
Resultaterne er udeblevet.
Beløbet kommer selvsagt oven i alle de andre ekstraudgifter,
som samfundet afholder til kvarterets beboere. På landsplan taler vi om
milliarder af kroner.
Det er utroligt, at dette cirkus kan fortsætte årti efter
årti. Sagen er jo, at de personer, der indvandrer til et land, som en selvfølge
skal tilpasse sig – integrere sig. Det er ikke værtslandets befolknings opgave!
Integration foregår i hovedet på indvandrerne, eller den foregår slet ikke. Og
hvis man ikke kan eller vil integreres, skal man selvsagt finde et andet sted
at bo. Der er næppe nogen andre samfund i Verden eller i Verdenshistorien, der
har brugt værtslandets befolknings penge til at få indvandrere til blive integreret.
Samtidig oplyses det, at det islamistiske flertal i den
lokale beboerrepræsentation i Egedalsvænge i Kokkedal – det var dem, der ville
forhindre opsættelsen af et juletræ sidste jul – nu prøver at smide to
beboerklubber, der fortrinsvis benyttes af danskere, ud af bebyggelsens
lokaler. Dette viser igen-igen demokratiets indbyggede svaghed. Demokrati
forudsætter, at folk er civiliserede og indstillede på at tage hensyn til
hinanden, til mindretal. Hvis folk ikke er det, bliver demokrati til
flertalsdiktatur. Hitler kom som bekendt til magten i 1933 gennem en
demokratisk proces, hvorefter han straks begyndte at afvikle Weimarrepublikkens
demokrati og retsstat. Der er al grund til at tro, at islamisterne har samme
plan, og udviklingen i Egedalsvænge er et mikro-eksempel på, hvad vi kan vente
os fra den kant.
Samtidig har en ung palæstinenser, Yahya Hassan, debuteret
med en digtsamling om sin opvækst i en voldelig familie i kriminelle
indvandreromgivelser. Anmelderne roser ham til skyerne for de poetiske
kvaliteter, og det er fint. Men poeten selv blev interviewet i TV-avisen, og
det fremgik, at han også selv allerede havde en kriminel løbebane, som lige akkurat
var slut. Også fint, hvis den er slut. Men så blev han spurgt, om han slet ikke
fortrød sine tyverier og overfald, om han ikke havde medlidenhed med ofrene?
Nej, svarede han, for hvis det ikke var gået ud over dem,
var det gået ud over nogle andre. (!!!)
Men var han holdt op med at stjæle og røve?
Ja, for nu levede han af SU og sine digte, så nu var det
ikke nødvendigt(!!) at røve og stjæle
mere.(!!!)
Senest har Dagbladet Politiken fået den gode ide at spørge
de 12 kunstnere, der i 2005 fordømte Muhammed-tegningerne, hvad de mener om, at
Hassan nu skriver det samme om uintegrerbare indvandrere, som Pia Kærsgaard og
Lars Hedegaard har sagt i årevis. Svarene (og kommentarerne) er patetiske.
Hassan siger bl.a., at det er de uintegreredes egen holdning, at de ikke vil
integreres – de kan ikke lide Danmark og dansk levevis. Skønånderne tror
fortsat, at det er danskernes skyld.
Det er kun Hassan, der ved, hvad han udtaler sig om. Man kan
i sandhed sige, at de kulturradikale lever i et parallelunivers, hvor deres
mening om virkeligheden overtrumfer den faktiske virkelighed.