De fleste journalister lider af et Watergate-kompleks: De
drømmer om at begå den helt store afsløring af magthavernes rænker, få
Cavling-prisen for det o.s.v.
Så meget mere underligt er det, at der ikke har været den
store opmærksomhed om en række artikler om det massive – næsten totale –
misbrug af vore, og mange andre vestlige landes, asyl- og anden
indvandringslovgivning, der har fundet sted i årtier. Artiklerne er skrevet af
Bent Wigotski, tidligere ledende embedsmand i Udenrigstjenesten, bl.a. som
ambassadør i Pakistan og medlem af Flygtningenævnet. Altså en mand, der ved det
meste af, hvad der er værd at vide om området. Artiklerne er offentliggjort i netavisen "Den korte avis", startet af Karen Jespersen og Ralf Pittelkow.
BW beskriver detaljeret, hvordan langt de fleste
asylansøgere ikke er egentlige forfulgte, men blot søger bedre levevilkår, og
hvordan de lyver og snyder med dokumenter for at opnå asyl. Og han beskriver,
hvordan Flygtningenævnet alligevel giver de fleste asyl, fordi det åbenbart
ikke er god tone at sige nej. Og han beskriver, hvordan andre opnår visum ved
at påstå, at de er forretningsmænd, der vil købe varer i Danmark og derfor har
behov for at komme ind i landet – hvorefter de kan forsvinde i mængden, her
eller i det store ukontrollerede Schengen-område. Og så videre og så videre.
Når man tager i betragtning, hvordan masseindvandringen fra
Verdens fattige lande har ændret Danmark og resten af Vesten i de sidste
årtier, er det ejendommeligt, at disse artikler ikke har rejst et ramaskrig.
Hvorfor er det ikke sket? Artiklerne er ikke en gang refereret i de gamle medier.
Måske er det, fordi der ikke er noget nyt i substansen! Vi
har jo allerede fra Stoltenberg Senior, da han var FNs Flygtningehøjkommisær,
hørt, at mindst 80% af asylansøgerne ikke var ægte flygtninge. Vi har hørt
tilsvarende fra andre. Og vi har set, hvordan de påståede flygtninge kunne rejse
uhindret tilbage på ”ferie” i de lande, de påstod sig forfulgte i. Men det er
dog nyt, at en direkte involveret embedsmand siger det samme, og med mange
detaljer.
Så den manglende opstandelse må vel skyldes, at
journalisterne er ligeglade med sandheden. Den er upopulær i de politisk
korrekte cirkler, hvor de befinder sig til daglig. Og befolkningen har åbenbart
også affundet sig med forholdene, bortset fra de ca.20%, der efterhånden
støtter Dansk Folkeparti i meningsmålingerne.
Mærkeligt, når man betænker, hvor belastende
masseindvandringen efterhånden føles for ganske mange danskere. Men problemerne
er selvsagt ulige fordelt mellem socialgrupperne.
