OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

mandag den 28. maj 2018

Jurister beskæftiger sig ikke med retfærdighed – al-Haj og Jan E. Jørgensen


For mange år siden blev jeg belært om, at jura ikke drejer sig om at udøve retfærdighed. Det drejer sig om, hvordan domstolene vil afgøre de forelagte sager. Først stejlede jeg – jeg var ung – men senere forstod jeg, at sådan måtte det være. Det ledte dog så til den uundgåelige konklusion, at retfærdighed er for vigtig til at overlade til juristerne, for at omskrive en gammel floskel.

Dette bliver lysende klart, når man betragter den aktuelle sag om en arabisk-dansk Islamisk Stat-frivillig med det passende navn al-Haj. Han var en af de fire skæggede herrer, der for nogle år siden – i IS’s storhedstid – optrådte på en video, hvor de skød til måls efter plakater med billeder af bl.a. Lars Hedegaard og Naser Khader. I dag er IS næsten nedkæmpet, de tre øvrige fra videoen formodes dræbt, og al-Haj befinder sig i såret tilstand i et tyrkisk fængsel. Nu ønsker han og hans familie, at han skal hentes ”hjem” til Danmark for at blive behandlet og retsforfulgt her.

De fleste vil nu mene, at det er der ingen mening med. Al-Haj har frivilligt meldt sig til IS og løst statsborgerskab i det daværende kalifat og dermed fraskrevet sig sit danske tilhørsforhold. Vi har ingen forpligtelser overfor denne person, der direkte eller indirekte har deltaget i massemord, voldtægt af yazidiske småpiger og halshugning af fanger. Lad ham blive retsforfulgt i det område, hvor han har begået sine forbrydelser. Lad ham aldrig mere sætte sine ben i Danmark. Det har han selv valgt, og i øvrigt ved man ikke, om han skulle få tilbagefald til terroraktiviteter.

Heroverfor står jurister som Venstres Jan E. Jørgensen og pukker på formalia: At al-Haj stadig er dansk statsborger, at han har rettigheder osv. Dette illustrerer klart det problem, jeg startede med at omtale: Juristerne ved, hvad retstilstanden siger. Men de er professionelt kolde overfor, hvad retfærd og rimelighed tilsiger.

Det, som denne sag viser, er, at retstilstanden bør rettes til, så den flugter med retfærdigheden. Det er faktisk det, vi har den lovgivende forsamling til løbende at sørge for.