Dannelsen af en SVM-regering – af Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne - forleden indebærer åbenbart, at der ikke længere er flertal
for gå videre med at undersøge, om Mette Frederiksens ansvar for minkskandalen
– den ulovlige og usaglige aflivning af alle landets mink – skal bedømmes af
Rigsretten. Der er også en del juraprofessorer og andre, der har set på
Kommissionsrapporten om skandalen og konkluderet, at MF næppe vil kunne dømmes
for grov uagtsomhed.
Der er nok mange, der hellere ville have den professionelt
neutrale højesteretsdel af Rigsretten til at afgøre sagen. Det er dog langt
mere besynderligt, at man ikke omtaler, at MF fastholdt den ulovlige ordre
efter at være gjort bekendt med den manglende lovhjemmel. Er det ikke Grundlovsbrud
med forsæt?
Men selvom sagen nu formentlig er lagt død juridisk, bør den
ikke dø politisk. Minkaflivningen var jo ikke blot ulovlig, den var også
usaglig og unødvendig (der er da heller ingen andre lande, der har gjort noget
tilsvarende). Og det kom frem allerede i de første dage efter det fatale
pressemøde den 4. november 2020, men aflivningen fortsatte. 20 milliarder
kroner totalt spildt!
Hvordan kan MF fortsætte som statsminister efter sådan en
fejl? Hun rejser oven i købet stadig rundt med en fortælling om, at aflivningen
var saglig og nødvendig – helt uafhængig af kendsgerningerne.
Nu ved den nye regerings dannelse lover hun så, at der skal
ske ændringer i regeringsførelsen, så lignende skandaler undgås i fremtiden.
Men hvad var roden til skandalen?
Det var jo MFs egen specielle nye ledelsesstil, hvor hun,
allerede inden hun blev statsminister, proklamerede, at der skulle flyttes
indflydelse fra embedsapparatet til politikerne. Altså fra dem med sagkundskab
til dem med meninger. Og fagministerierne skulle styres stramt fra
Statsministeriet. For bedre at kunne implementere denne nye stil blev ca.
halvdelen af Slotsholmens departementschefer udskiftet og erstattet af folk
efter MFs hovede. Bl. a. i Statsministeriet og Justitsministeriet.
Samtidig har MFs specielle ledelsesstil åbenbart medført, at
ingen havde lyst til at sige hende imod, selvom der var viden i systemet om den
manglende lovhjemmel. Læg dertil, at MF og endnu mere hendes departementschef
blev grebet af panik under Covid 19-epidemien, og vi har minkskandalen.
Hvis lignende skal undgås i fremtiden, skal MF derfor lave
sig selv helt om. Mon det sker?
Det bliver spændende at se, hvordan hendes ledelsesstil vil
fungere overfor Venstre og Moderaternes ministre.
Og så har vi slet ikke set på MFs håndtering af Covid 19 i
sin helhed, med overflødige nedlukninger, hjemsendelser, mangelfulde
erstatninger osv. Konsekvenserne heraf trækker lange, triste spor i samfundet.
