Samme dag, som den nye fødevareminister, Dan Jørgensen, blev
udnævnt, blev han konfronteret med sine udtalelser gennem mange år om, at minkavl
skulle forbydes, at svin generelt blev dyremishandlet o.s.v. Han kunne kun
svare, at det mente han ikke nu. Løftebrud på enkeltmandsniveau?
Jeg har d.30. september 2012 kommenteret J.O. Krags
bemærkning om, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg mener, at
Krag var en eklatant løftebryder: Han havde lovet ikke at danne regering med SF,
hvis SF og S fik flertal efter næste valg, og han gjorde det alligevel. Intet
havde ændret sig – det var præcis den situation, han havde udtalt sig om. Han
valgte at bryde sit løfte til vælgerne.
Noget andet er, at man kan blive tvunget til at indtage nye
standpunkter. Forhold kan ændre sig, eller man kan selv ændre sig.
Med Dan Jørgensen synes der dog at være tale om noget andet:
Man kan faktisk godt have flere sæt standpunkter, mener jeg ihvertfald. Man har
først sine egne personlige meninger om, hvordan verden skulle være indrettet.
Der er nok ikke mange, der er 100% enige.
Dernæst har man sit partis
standpunkter: Hvis man vil gå ind i politik, er man nødt til at slutte sig
sammen med andre i et parti, og det parti kan kun have et sæt meninger. Derfor
er medlemmerne nødt til at bøje deres synspunkter mod hinanden til et fælles
sæt, som så bliver partiets program. Man må nok mene, at der skal være temmelig
stor overensstemmelse mellem ens private
synspunkter og partiets – ellers er man en principløs vendekåbe og medløber.
Men det må være legitimt at forsvare partiets synspunkter, også på de områder,
hvor man ikke personligt er enig.
Endelig kan ens parti indgå i et samarbejde med andre
partier, og her må partierne, ligesom enkeltmedlemmerne, bøje deres synspunkter
mod hinanden for at skabe en fælles politik. Her kan politiske modstandere få
megen morskab ud af at pirke især til de mindre partier i et sådant samarbejde,
da de logisk har måttet bøje sig mest.
Man kan således sige, at man kan komme ud for, at en
politiker har mindst tre sæt synspunkter til anvendelse henholdsvis personligt,
i en valgkamp for sit parti og i forsvar for sin politiske koalition. Det er
ganske legitimt – blot der er en rimelig overensstemmelse mellem sættene.