Efter massemordet i Oslo og på Utøya stiller mange det ganske rimelige spørgsmål, om der er en forbindelse mellem morderen Breivik og den indvandringskritiske del af opinionen. Har den indvandringskritiske del af opinionen et medansvar?
Svaret er nej. Breivik har ikke fået sine indvandringskritiske holdninger fra politisk propaganda, han har selv oplevet problemerne med multikulturen på sin egen krop. Så er han på egen hånd kørt ud ad tangenten og er havnet derude, hvor han mener, at massemord er et acceptabelt middel.
Han har muligvis besøgt højreradikale hjemmesider, men han har også haft et voldsomt misbrug af computer-krigsspil, der i hans forstyrrede hjerne kan have givet ham et indtryk af, at det er uproblematisk at dræbe. Desuden har han rodet sig ud i Tempelridder/Korsridder-romantik – måske ved at læse Jan Gillous krigsbøger?
Alt dette kan man ikke lægge den almindelige, folkelige indvandringskritik til last, så lidt som man kan bebrejde Paven i Rom, at nogle abortmodstandere myrder abortlæger.
Det er derfor voldsomt debatforurenende, når Dagbladet Politiken lader flere skribenter postulere, at der skulle være et åndeligt slægtskab mellem morderen og os andre. Men da disse kulturradikale mennesker lever i et parallelunivers, hvor de selv tilpasser deres billede af realiteterne, så de passer til deres teorier, er der næppe håb om bedring. Vi andre kan kun bestræbe os på at tage udgangspunkt i virkeligheden og handle ud fra den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar