Der er i sidste øjeblik opstået en del debat om planerne om
at udvide DONGs aktiekapital med bl.a. et indskud fra den amerikanske
investeringsbank Goldman Sachs på 8 milliarder kr. Kritikken går på, at
vilkårene – bl.a. garanti for afkast og vetoret i bestyrelsen – er alt for
gunstige for Goldman Sachs, og at selskabet er belastet af sin rolle i
finanskrisen fra 2008 og frem.
Fortalerne for projektet mener, at det er en god ting i sig
selv at privatisere så meget som muligt af de offentlige aktiviteter, og at Goldman
Sachs kan tilføre DONG nyttig ekspertise. Den planlagte delvise privatisering
af DONG – der jo driver landets kraftværker – kommer efter 1990’ernes salg af
TDC til kapitalfonde og den delvise privatisering af Københavns Lufthavne.
Det er svært at se fornuften i denne privatiseringsbølge.
Fordelen ved privatisering er vel, at de pågældende områder bliver udsat for
konkurrence. Det er hensigtsmæssigt, når f.eks. plejehjem skal konkurrere på
serviceniveau, og måske også på omkostninger. Men strømforsyning? Der kan jo
ikke være tale om konkurrerende kraftværker – hvert kraftværk er en
milliardinvestering, der skal bruges i generationer. Det samme gælder
ledningsnettet. Derimod skal der være, og har altid været, konkurrence på den
sidste del af elforsyningen, nemlig hos de enkelte slutbrugere. Her er det godt
med flere private elektrikerfirmaer, der kan konkurrere på pris, kvalitet og
service. Men det er en fejlslutning at tro, at så bør alt privatiseres.
Forsøget på at etablere konkurrence, så brugerne kan vælge mellem forskellige
leverandører af el, synes i øvrigt ikke at gå særlig godt.
Hvad selve kraftproduktionen angår, synes det at være et
område, der som hidtil bør styres af teknikere, ikke økonomer eller finansfolk.
Og ingeniørerne har altid konkurreret med kolleger og sig selv om at konstruere
og drive energiforsyningen stadig mere effektivt og miljøvenligt. Det er svært
at se, hvad DJØF’ere kan bidrage med. Det er da også interessant, at netop den
seneste ledelse i DONG, der har bestået af økonomer og jurister, med en
tidligere topembedsmand i spidsen, netop har kørt DONG så skævt, at den
aktuelle kapitaltilførsel er blevet nødvendig.
I øvrigt er det vel af største vigtighed, at elforsyningen
er stabil. Det har den danske været hidtil – i modsætning til ikke bare
udviklingslandene og lande i økonomisk uføre, men også i modsætning til f.eks.
Californien, hvor private aktører deltager. Desuden skal private investorer
også have en risikopræmie – i modsætning til staten, såfremt den blot tegnede
den nødvendige yderligere aktiekapital og finansierede sig ved salg af
statsobligationer (til en rente på tæt ved nul procent).
Goldman Sachs kan sikkert lære en dansk bestyrelse et par
ting – men det er næppe noget, der vil gavne de danske elkunder!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar