Dansk Folkepartis forvandling og mit brev til Pia fra 1996

Dansk Folkeparti har virkelig forvandlet sig i sit 21-årige liv. Fra paria til magtens tinde, men også angående sin politik.

I mange år efter sin start i 1995 var DF ugleset af Overdanmark, det var ikke ”stuerent”. Efter valget d.18. juni 2015 blev Dansk Folkeparti det næststørste parti, og det største ”borgerlige”. DF kan nu stille større krav end nogensinde, ikke blot indenfor værdipolitikken – især indvandringen -, men også på det økonomiske område, hvor DF kræver større realvækst i det offentlige forbrug – 0,8 pct. Af BNP om året – end selv Socialdemokratiet, mens Venstre ønsker ”nulvækst” og Liberal Alliance 1 pct. nedskæring om året.

Det er i sandhed en forvandling fra DFs start i 1995. Kan nogen i dag huske, at DF var en udbrydergruppe fra Glistrups Fremskridtsparti, dem med 0-skat og drakonisk bortskæring af størstedelen af det offentlige? I sine første år var DF blot en modereret udgave af Fremskridtspartiet.

Det er da bemærkelsesværdigt, at DF på det værdipolitiske område har beholdt sine synspunkter, mens de på det økonomisk-sociale område har bevæget sig fra det yderste højre til nærmest til venstre for Socialdemokratiet.

Denne bevægelse skyldes naturligvis de ledende kræfters egne analyser og personlige udvikling, men jeg kan ikke lade være med at tænke på et brev, jeg skrev til Pia Kjærsgaard d.2. maj 1996. Jeg var bekymret for den voksende indvandring og kunne konstatere, at V og K ikke tog sagen særlig alvorligt. Det gjorde kun DF, med de havde stadig de gamle Fremskridts-synspunkter på økonomien, om end i modereret form. Jeg skrev, at jeg mente, at der var mange borgerlige – som mig selv – og højrefløjs-socialdemokrater, der ”betragtede masseindvandringen som så stort et problem, at de ville stemme på DF. Men det forudsætter nok, at DF distancerer sig fra Frp. … Jeg tror ikke, at Venstres stærkt liberale politik passer godt til disse vælgere. I stedet vil jeg tro, at en stærk social profil vil tiltale folk”.

Pia Kjærsgaard svarede i et venligt brev af 7. maj 1996, at hun var meget enig i den sociale profil, bl.a. højere folkepension og bedre sygehusforhold.  Og DF havde allerede gjort op med 0-skatten, men ”vi ønsker fortsat kraftige skattenedsættelser”.

Ak ja, det var i 1996. I dag kræver DF skatteforhøjelser – det er jo modstykket til offentlig udgiftsvækst. Man må sige, at DF har foretaget en lang rejse i sin økonomiske politik.

For lang, efter min mening. Jeg er fortsat helt enig i DFs værdipolitik – det er afgørende for mig – men jeg ønsker en økonomisk politik, der lægger vægt på offentlig sparsommelighed, som jeg har antydet i en af de første poster på denne blog af 9. december 2010.

Derfor vil jeg håbe, at Morten Uhrskov og flere andre vil lykkes med deres projekt med at genoplive Dansk Samling og gøre det til et parti, der både har en folkelig værdipolitik og en økonomisk politik af borgerligt tilsnit. Jeg vil over veje at støtte et sådant parti, men stadig være positiv overfor DF.