Digitaliseringen og ødelæggelsen af Postvæsenet

Så kom der igen dårlige nyheder fra Postvæsenet, eller Post Nord, som de fusionerede danske og svenske postvæsener nu hedder. I 2016 havde den danske del et underskud på 1,5 mia. kr., og nu skal der afskediges 1.000 medarbejdere. Dette kommer efter adskillige års nedtur med faldende brevmængde, personalereduktioner, stigende porto og ringere service. Hvordan er det kommet så vidt?

En væsentlig årsag er den tekniske udvikling, hvor fremkomsten af e-mail på Internettet og af SMS, Whatsap osv på mobiltelefonerne har fået den private brevmængde til at skrumpe kraftigt. Men oveni dette kommer det offentliges besættelse af digitalisering, der bl.a. har udmøntet sig i, at det offentlige nu som hovedregel insisterer på at kommunikere elektronisk med borgerne. De private – banker, forsikringsselskaber osv – følger godt med.

Det er ejendommeligt, at der ingen offentlig debat har været om det offentliges overgang fra papirkommunikation til e-post. For sagen er, at selv om denne digitalisering sikkert giver de afsendende myndigheder store besparelser, har de også negative konsekvenser, der ikke er medregnet. Her ser jeg bort fra, at de offentlige afsenderes portobesparelser modsvares af postvæsenets mindre indtægter. Jeg tænker på det velfærdstab og besvær, der påføres de private modtagere. Der er faktisk unikke fordele ved papirbeskeder, se blot, hvordan papirbøger ikke bliver afløst af e-bøger.

Og det er ikke blot gamle sure mænd, der ikke vil følge med tiden. Det oplyses, at der er et meget stort antal af de elektroniske indkaldelser til session, der ikke bliver observeret af de - unge! – modtagere! Hvor mange vigtige beskeder til ældre borgere bliver så aldrig set?

Uanset alt dette, så er det i sig selv et stort fejlgreb at behandle postvæsenet på denne måde, som om det blot var et profitforetagende ligesom private erhvervsvirksomheder. Et velfungerende postvæsen er en del af skelettet, eller nervesystemet, i et moderne, velfungerende samfund! Et postvæsen, der er pålideligt, dækker hele landet og har rimelige priser – som det var her i landet indtil for ca.20 år siden, og som det stadig er i de fleste lande.

Og ja, det vil formentlig give et betydeligt underskud. Men det offentlige bruger ca. 1.100 milliarder kroner om året, og langt de fleste bruges blot til de formål, som Folketing og kommunalbestyrelser beslutter, uden at der er en direkte, målbar indtægtsside. Hvorfor skal posten så udvælges og absolut være indtægtsdækket? Postvæsenet er ovenikøbet mere vigtig for os alle end adskillige offentlige udgifter, man kunne nævne.

En årsag kunne være, at man ønsker større effektivitet i driften og derfor ønsker konkurrence på området. Men det kan aldrig blive rigtig effektivt, hvis man ønsker en daglig, stabil dækning af hele landet uanset den daglige postmængde. Hvis man alligevel af principielle, neoliberale årsager ønsker privat konkurrence, kunne man sagtens have private kurerfirmaer, der kunne skumme fløden og besørge post der, hvor de kunne gøre det rentabelt. Det ville nok øge postvæsenets underskud, det måtte man tage med. Postvæsenets priser skulle under alle omstændigheder sættes på et rimeligt, internationalt sammenligneligt niveau. Som førhen.

Det her foreslåede vil være et tilbageskridt – eller snarere et skridt tilbage til det gode gamle - , men det er ikke al ny udvikling, der er af det gode! - I øvrigt kunne lignende betragtninger som ovenfor anstilles om Statsbanerne.

Men det ovenfor foreslåede vil sikkert blive fejet af banen af de ansvarlige politikere og konsulent-eksperter. Disse regnearks-fikserede typer opfører sig, som om de var historieløse kræmmere og skrotter gladeligt gamle velprøvede institutioner og disses symboler – se kommunalreformerne, se de latterlige nye fælles symboler for Forsvaret, Skat osv. Hvor mange kender dem? Og hvor mange kender Postvæsenets gamle Posthorn eller DSBs gamle vingehjul, eller Hærens gamle løvkransede løvevåbenskjold?

Liberalisme er den bagvedliggende begrundelse for postvæsenets – ja, liberalisering og merkantilisering. Liberalisme er bror til nihilisme og fætter til anarkisme. Konservatisme og patriotisme er respekt for fortiden og historien og håb for fremtiden. Også for Postvæsenet! Og DSB!