OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

lørdag den 5. september 2020

 De seneste måneder har der været ny opmærksomhed om racisme (dog kun påstået racisme i den vestlige verden), slaveri (dog kun tidligere tiders slavehold i den vestlige verden) og diverse oplevede eller formodede krænkelser (eskimo-is). I den forbindelse fik jeg optaget et par læserbreve i Berlingske. Først om slaveri:

                                                                                                                                                                      "22. juni 2020

Der synes at spredes en myte blandt BLM-sympatisører og andre venstreorienterede om, at Danmarks velstand skyldes vores fortid som slaveholdernation.

Sandheden er, at slavehandelen og plantagedriften på De vestindiske øer i 17-18-hundredtallet kun har forøget vores bruttonationalprodukt marginalt og midlertidigt. Danmark-Norges handel og skibsfart generelt blomstrede i årene 1720-1801 (kaldet ”den florissante periode”), fordi vi var neutrale og kunne sejle og handle frit, mens de øvrige vesteuropæiske lande ustandseligt kom i krig og generede hinandens handelsflåder. Vores sukkerproduktion i Vestindien var kun en biting, selvom priserne var gode i disse år. Schimmelmanns og andres palæer var kun delvis finansieret af slavedrift.

I 1800-tallet forværredes de dansk-vestindiske sukkerplantagers økonomi løbende og blev tabsgivende, mens Danmark og det øvrige Europa begyndte den økonomiske opgang, der har varet til i dag. Den skyldtes de teknologiske landvindinger og forbedret uddannelse, og slaveriet var for længst afskaffet.

Der har eksisteret slaveri siden oldtiden – i Grækenland, Rom og også herhjemme, her hed slaver ”trælle”, og hudfarven var ikke afgørende. Slaveriet blev afskaffet i Europa med kristendommens indførelse, men det er pinligt, at det blev benyttet i kolonierne. Dog må kritikken også rettes mod ”pusherne”, de arabiske slavefangere og rivaliserende afrikanske stammer, der bragte slaverne til Afrikas vestkyst og der solgte dem til europæerne.

Det værste er dog, at slaveri og slavearbejde stadig findes i visse tredjeverdenslande – nogle arabiske – og i de kommunistiske diktaturer, Kina og Nordkorea. Man bør koncentrere sig om det, der kan ændres på."

Der var også debat om statuer i USA af sydstatsgeneraler fra den amerikanske borgerkrig. De krænkede er i fuld gang med at få disse statuer fjernet. Jeg skrev:

                                                                                                                                                                 "15. juli 2020

Black Lives Matter-bevægelsen og dens sympatisører er ude efter de amerikanske Sydstaters gamle monumenter over deres krigshelte fra Den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Det begrundes med, at borgerkrigen drejede sig om, at Sydstaterne ville beholde slaveriet.

Men hvis nu Sydstaterne i 1861 havde meddelt, at de ville ophæve slaveriet straks, men at de stadig ville melde sig ud af USA og danne deres egen stat, Confederate States of America, ville Nordstaterne så have aflyst borgerkrigen? Naturligvis ikke.

Borgerkrigen drejede sig om, at Sydstaterne ville bestemme selv – herunder, hvornår de ville ophæve slaveriet, men også alt andet – mens Nordstaterne ville holde USA sammen, uanset hvad. Er det indlysende, hvem der havde ret? Slovakiet meldte sig jo ud af Tjekkoslovakiet i 1993. Norge meldte sig ud af unionen med Sverige i 1905, o.s.v.

Jeg vil påstå, at de fleste hvide i Sydstaterne i dag enten er ligeglade eller ser disse soldatermonumenter som en hyldest til de forfædre, der kæmpede for deres hjemstavn, men at de ikke er stolte af slaveriet, som i øvrigt fandtes i hele USA nogle årtier før Borgerkrigen.

At fjerne disse monumenter i dag svarer til, at prøjserne fjernede Istedløven fra Flensborgs Gamle Kirkegård efter deres sejr i 1864."

Hele denne krænkelseskultur må ses som en modebølge, meget lig den venstreorienterede modebølge efter 1968. Man må håbe, at den ikke gør lige så stor skade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar