Indvandringen - en russisk roulette, der må stoppe

2015 blev et skelsættende år for indvandringsdebatten. I årene forinden var bekymringen over masseindvandringen fra især Mellemøsten og Afrika steget, og Dansk Folkeparti blevet det største borgerlige parti, men det var først i 2015, at det blev stuerent blandt den store, bløde mellemgruppe af medløbere åbent at erkende, at vi er blevet påført et altafgørende problem.

Det er nu klart, at masseindvandringen medfører massive sociale og økonomiske problemer – selvom de 20 procent mest virkelighedsresistente stadig nægter at erkende det. Indvandrerne fra Mellemøsten kommer fra problemlande, og deres hjemlige problemer skyldes selvsagt indbyggerne, deres kultur og traditioner. Og alle disse problemer tager de med op til os, som det for længst er blevet klart for alle, der kan og vil se. De økonomiske problemer ved indvandringen skyldes vores velfærdsstat, hvor vi siden Eva Gredals enstrengede bistandslov har givet rigelig bistand til alle, der opholdt sig i landet, uanset deres fortjenester eller mangel på samme.

Oven i dette kommer nu, som for at føje spot til skade, at indvandrerne medfører en terrortrussel – ikke mod nogen, der har generet dem, men mod de vestlige landes civile, sagesløse befolkninger, der huser og forsørger dem! Ikke blot den daglige, lavintensive vold i boligområder, skoler og nattelivet, men massemord med bomber og maskinpistoler – London, Madrid, Paris, Krudttønden og Synagogen.

Det er klart, at det kun er få promille af indvandrerne, der er lystmordere, men det er mange procent, der helt uforståeligt for os sympatiserer med dem, og endnu flere, der ønsker vores vestlige samfund ændret efter deres Sharia-ideer. Dette har tilført vores samfund en trussel, der ikke har været her før, og jo flere indvandrere fra de muslimske lande, vi lukker ind, jo større bliver risikoen. Det er simpelt hen at spille russisk roulette at fortsætte masseindvandringen.

Hvad skal vi så gøre? Jeg mener, at vi skal hjælpe mennesker i nød – de reelle flygtninge. Vi skal hjælpe dem med penge, mad og medicin. Men vi kan ikke ved at gøre dem til indvandrere give vores land væk i småstykker – det skylder vi vores børn og børnebørn, og det skylder vi vores forfædre, der har givet os landet i arv. Vi skal hjælpe dem i deres nærområder og gennem FN.

Flygtninge skal aldrig kunne gøres til et problem for tilfældige lande, udvalgt af flygtninge og migranter og deres vejledere. Flygtningeproblemer er netop et internationalt problem, og derfor bør alle flygtninge være FNs ansvar – hvad har vi ellers FN til? Alle flygtninge bør indlogeres i FN-lejre, som det i et vist omfang sker i dag, indtil de kan vende hjem og genopbygge deres egne lande. I dag er flygtningebegrebet ofte et skalkeskjul for indvandring af økonomiske grunde, hvilket er forståeligt nok, men som er ødelæggende for de vestlige lande. Dette vil høre op, hvis alle asylsøgere anbringes under FNs auspicier.