Der har i flere år været talt om, at man kunne ombygge
almindelige 20 fods skibscontainere til simple boliger, og i Holland er man
gået i gang. Her på det seneste er der også i Danmark fremlagt et projekt for
at indrette containere til studieboliger, fordi der mangler rigtige
ungdomsboliger. Og der har været positive reaktioner fra studerende, der
mangler et sted at bo.
Dette får mig til at tænke på den nylige debat om Gentofte
kommune – og andre tæt bebyggede kommuner -, der mangler ledige boliger til de flygtninge
og migranter, som de er blevet pålagt at huse. Hvis danske studerende kan bo i
containere en kort årrække, så kan flygtningene vel også! Det minder jo lidt om
projektet for et års tid siden, hvor indvandringslobbyen ville have private
borgere til at lade opstille midlertidige flygtningehuse i deres haver. Det kom
der ikke noget ud af. Men disse containere skal opstilles på tomme
industrigrunde. Og flygtningene skal jo kun være her i landet en kort årrække,
indtil der er kommet så meget ro i deres egne lande, at de kan vende hjem og
deltage i opbygningen af deres egne samfund…
Projektet kan også bredes ud til at omfatte
indvandrerfamilier, der ter sig så vanartet, at de bliver sat ud af deres fine,
almennyttige lejligheder. I dag bliver de blot flyttet til et andet boligområde
– de burde flyttes til en container-park. Det minder i øvrigt om de amerikanske
trailer-parker. Der bor der faktisk millioner af amerikanere, permanent.
Endelig kunne man måske placere hjemløse i sådanne containerboliger.
De forskellige grupper skulle dog placeres forskellige steder – ellers ved vi,
at der kommer problemer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar