Hvilke udviklingstendenser kan man se her omkring
årsskiftet? De gamle medier er stadig rystede efter den britiske
Brexit-beslutning i juni 2016 og Donald Trumps valgsejr i november, og nu
ryster de endnu mere i bukserne ved tanken om, hvad der kan ske ved valgene i
Frankrig, Holland og Tyskland og måske Italien i 2017. Den generelle opfattelse
blandt iagttagerne er, at den brede befolkning i Vesten er træt af
”globalisering” – dvs frihandelsaftaler med lavtlønslande, der udkonkurrerer Vestens
ufaglærte fabriksarbejdere, og ofte også de faglærte – og træt af
folkevandringen fra Den tredje Verden til Vesten, der lempes igennem af
asylinstituttet, venligboere og generelt venstrefløjen og de kulturradikale
selvhadere.
For en gangs skyld
har de etablerede medier og analytikere sikkert ret. En anden sag er, at
Vestens befolkninger er splittede som sjældent før. På den venstreorienterede,
kulturradikale, ultraliberale fløj er der vel ca. 20% hårdkogte globalister m.v.,
som enten mener, at globalisering og masseindvandring er så gavnligt i sig
selv, at det er alle ulemperne værd. Eller også nægter de simpelt hen at se
ulemperne i øjnene. Jeg har en gammel gymnasiekammerat, som nu er SF’er. Han
påstår, at han jævnligt kommer i Rosengård i Malmø, og at der absolut ingen
særlige problemer er der! Denne gruppe har ikke ændret holdning og vil gå
syngende til slagtebænken.
I den anden ende er de deciderede indvandringsmodstandere,
hvoraf nogle har advaret om problemerne lige fra starten. De har næppe ændret
holdning nu!
Ændringen er på vej i den store brede mellemgruppe. Den har
hidtil sagtmodigt accepteret indvandringen – ”herregud, der kommer jo ikke så
mange, og det er jo synd for dem” – og globaliseringen – ”det er jo
udviklingen” – men bevæger sig nu langsomt, om end alt for langsomt, hen mod en
kritisk indstilling. Fordi beviserne – ulemperne – efterhånden dynger sig op
for øjnene af dem. Og politikerne – som ofte er medløbere og kræmmersjæle, i
stedet for at være statsmænd – må nu bevæge sig med, ligesom journalisterne –
ja, i Danmark selv dronningen!
Men det går langsomt! Således også i Danmark, hvor
Løkke-regeringen synes at være tilfreds med at holde øje med Merkels kurs i
Tyskland og at lægge sig i læ af den.
Trump
I USA blev Donald Trump valgt til præsident især på grund
af, at han vil kanalisere de menige amerikaneres modstand mod globalisering og
ukontrolleret masseindvandring. Man kan nok være bekymret for, hvad han kan
finde på, når man har fulgt hans valgkamp, der var præget af hysteriske
mediestunts og decideret katastrofale udmeldinger, især om NATO-solidariteten.
Jeg håber dog på, at det blot er facade: Trump har årelang erfaring fra
reality-shows og ved, hvordan man bruger fjernsynsmediet, og denne viden har
han brugt til at blive valgt. Når hverdagen melder sig, bliver han nødt til at
skifte arbejdsmetode. Og han har foreløbig valgt et godt hold til sin regering:
Ældre handlekraftige mænd med enorm erhvervserfaring og fornuftige konservative
holdninger. Hvis Putin virkelig har satset på Trump, tror jeg, at han får en
ubehagelig overraskelse.
EU
EU går uden tvivl hårde tider i møde. Brexit vil gå sin
gang, og selv om det bliver et bureaukratisk helvede at forhandle den på plads,
vil det vise sig, at UK sagtens kan trives i en frihandelsaftale med EU. Samtidig vokser utilfredsheden i de
resterende 27 EU-landes befolkninger. Men eliten, herunder journalisterne, kan
stadig ikke forstå, ar der er mange andre former for europæisk samarbejde end
unionen. Så de vil vride hænder, mens Schengen-aftalen om afskaffelse af
grænsekontrol og Euroen bliver stadig mere udsat for angreb. Måske braser de kunstige
og af mange uønskede konstruktioner sammen i 2017 – når det sker, vil det gå
stærkt, og bagefter vil ingen savne dem.
Folkevandringen a.k.a. flygtningekrisen
Stadig flere tålmodige borgere i Vesten bliver opmærksomme
på problemerne og omkostningerne ved masseindvandringen. Eksempel: For 48 timer
siden blev en 22-årig mand kørt ihjel 1000 meter fra, hvor jeg sidder nu, af tre
indvandrere i en leaset Mercedes. De kørte over for rødt lys med høj fart. Hvis
vi – og især politikerne – ikke havde tilladt de sidste 30 års masseindvandring
fra den tredje verden, ville den 22-årige være i live i dag.
Fordi disse sager hober sig op som en grim statistik, bliver
politikerne langsomt presset til at bremse indvandringen. Vi vil se nye tiltag
i 2017.
Så alt i alt svinger pendulet i den rigtige retning.
Foreløbig langsomt. Men man har før hørt om ketchup-effekt, hvor det pludselig
går stærkt. Jerntæppets fald, f.eks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar