Se og Hør skandalen og Snowden og NSA

I en nyligt udkommet bog af Ken B. Rasmussen, ”Livet, det forbandede”, afsløres det, at Se og Hør har betalt en ansat ved Nets for at levere oplysninger om kendte personers Dankort-benyttelse. Efterfølgende er det kommet frem, at også enkelte ansatte hos SAS, Naviair og selv Rigshospitalet har gjort noget tilsvarende.

Straks er hele politiker- og medie-Danmark oppe i gardinerne med krav om ”stramninger” og ”forbedring af systemerne”. Man har sågar fået den oprindelige whistleblower, nu KGB/FSB-meningsagent Edward Snowden til fra Moskva at fyre op under sagen ved at opfordre Folketinget til at begrænse overvågningen af den elektroniske kommunikation.

Det er muligt, at Nets skal stramme deres interne procedurer m.h.t. logning af medarbejderes kiggen i dataene. Men grundlæggende synes sagen at være mere banal: Der er næppe noget galt med systemerne, hverken i Nets, SAS, Rigshospitalet o.s.v. Det er enkelte personer, der er noget galt med. Uanset hvad man gør, kan man ikke forhindre betroede medarbejdere i at tage viden med ud af virksomheden og sælge den til skrupelløse aftagere. Sådan er det jo med alle forbrydelser: Man kan bestræbe sig på at forhindre dem, man kan lovgive og lave interne procedurer, men man kan aldrig helt forhindre dem.

Og faktisk går det jo også meget godt. Tænk på, hvad bankfolk, hospitalspersonale, politifolk, advokater, taxachauffører o.s.v. o.s.v. ved om deres medborgeres private forhold. Det er kun en brøkdel, der slipper ud til offentligheden. For normalt respekterer vi vores tavshedspligt, både af moralske grunde, og ellers af frygt for konsekvenserne, både de strafferetslige og de ansættelsesmæssige.

Men det forhindrer altså ikke medier og politikere i at råbe ”skandale” og ”der må være noget galt med systemerne”, når der en gang i mellem afsløres overtrædelser. Kan vi virkelig ikke nøjes med at konstatere, at der er og altid vil være menneskelige brist? Systemerne fungerer faktisk generelt godt. Kig dem gerne efter, men stol dog grundlæggende på dem.

Og det gælder også Snowdens afsløringer af NSAs overvågning. Det har været kendt ca. siden 11.september 2001, at internettet løbende scannes for ord og handlemønstre, der kunne tyde på terrorvirksomhed. Men tror nogen, at NSA har interesse i eller kapacitet til at følge med i selve indholdet i de millioner eller milliarder af daglige elektroniske budskaber, der sendes?

Vi skulle hellere bekymre os om den mere målrettede spionage, der foregår fra andre lande, der ikke vil os noget godt. Der er også andre, der lytter med!