EU: Fri bevægelighed for arbejdskraft i passende omfang

Et af de store formodede fremskridt ved EU's indre marked er den frie bevægelighed for arbejdskraften. Den antages at fremme den samlede effektivitet og velstand, og det er jo godt.

Imidlertid dukker der efterhånden betænkeligheder op i de rigere vesteuropæiske lande, hvor mange faggrupper må se sig underbudt af kolleger fra de østlige medlemslande. I Danmark har der i snart mange år været masser af især polske bygningshåndværkere i arbejde, i Tyskland bliver tyske slagteriarbejdere sendt i arbejdsløshed, fordi slagterierne kan ansætte polakker – ofte via vikarbureauer – til langt lavere løn. Var det meningen med det indre marked?

Det blev i hvert aldrig sagt tydeligt! Tanken var, at arbejdskraften skulle bevæge sig hen, hvor der var brug for den – og så arbejde for den lokale løn på stedet. Ikke for den lavere løn i hjemlandet.

Men egentlig er det jo logisk, hvad der sker. Det er jo også det, der sker ved handel med varer mellem landene: Varerne bliver produceret der, hvor de er billigst at lave. Derfor er store dele af den danske industri – tekstil, skibsværfter o.s.v. – blevet udkonkurreret. Samtidig har vore virksomheder fundet andre områder, hvor de kan vokse: Medicinal, vindenergi o.s.v. Dette kaldes international arbejdsdeling og betragtes som en nyttig udvikling.

Men det er noget nyt, at de udenlandske arbejdstagere kommer her og udkonkurrerer de lokale. Det kan jo kun ske, fordi vores økonomi består af mange forskellige typer virksomheder, der spænder fra de mest videnstunge og specialiserede – jeg kalder dem NOVO-Danmark – over til de mere traditionelle som murere og slagteriarbejdere, hvor vi ikke har nogen særlige fortrin.

Så det er klart, at arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU er en fordel for dem, der vandrer. Det er også en umiddelbar fordel for de danskere, der kan ansætte de billige udlændinge. Og det er en dårlig ting for de danske arbejdstagere, der bliver udkonkurreret. Hvem skal vi så tage mest hensyn til?

Jeg mener, at vi skal tage mest hensyn til vores egne! Ellers får vi et samfund, hvor kun de mest konkurrencedygtige danskere er i arbejde – til en høj løn – mens de øvrige er blevet udkonkurreret af indvandrede lavtlønnede. Det sidste er måske neo- og ultraliberalisternes drøm, men det er ikke acceptabelt ud fra et nationalkonservativt synspunkt!

Fri bevægelighed for arbejdskraft under forudsætning af, at den ansættes til det eksisterende lønniveau på arbejdsstedet. Og at der er ledige jobs.

Så her er endnu et punkt, hvor EU må rulles tilbage.