Hvordan tænker Putin og russerne?

Krisen omkring Ruslands indlemmelse af Krim-halvøen og efterfølgende destabilisering af Ukraines østlige provinser giver stof til alvorlige overvejelser i den vestlige verden. Hvad tænker russerne? Hvad er Putins mål, og hvilke midler vil han anvende?

Et indlysende mål for russerne – og her synes Putin og befolkningens store flertal at være på linie – er at få alle etniske russere ”hjem til Riget”, for at citere en tidligere diktator. Det er vel i sig selv et legitimt mål, forudsat at de etniske russere ikke er plantet i området alt for nyligt. Men det afgørende er, at sådanne grænseændringer sker gennem fredelige forhandlinger mellem alle involverede. Det var ikke tilfældet, da Rusland annekterede Krim. Russerne afholdt en parodisk folkeafstemning, som gav flertal for tilslutning til Rusland, men seriøse undersøgelser peger på, at der egentlig ikke var flertal for det. Omverdenen anerkender ikke annekteringen af Krim.

Efter Krim har den russiske regering fortsat med at opildne de etniske russere i Ukraines østlige provinser til at skabe uro, og russerne har endog sendt frivillige fra andre stater ind i Østukraine for at hjælpe med at bekæmpe de ukrainske myndigheder. Det er i dag svært at se, hvad der vil ske blot få måneder frem. Den russiske regering lyver verdensoffentligheden op i dens åbne ansigt, og der er ingen garanti for overensstemmelse mellem, hvad russerne lover, og hvad de derefter gør.

Det fører til spørgsmålet: Hvordan tænker russerne? Hvad styrer dem?

Jeg har i denne blogs første postering fremført den tanke, at de borgerlige, især vestlige, samfund styres af især disse værdier:

   Retfærdighed (alle får, hvad de har gjort sig fortjent til)

   Samhørighed (vi vil helst leve sammen med dem, der tænker og reagerer som vi selv)

   Handlefrihed (indenfor vedtagne rammer, fordi det er mest menneskeværdigt)

Mens jeg mener, at de venstreorienterede vil bygge samfundet på:

   Godhed (alle skal have, hvad de har brug for, uanset hvad)

   Multikultur (alle folkeslag vil have glæde af at leve blandet med hinanden)

   Offentlig styring (fordi fællesskabet ved bedre end den enkelte)

Men russerne og Putin synes at være styret af et helt tredje sæt værdier:

   Selvhævdelse (enhver tager, hvad han kan slippe af sted med)

   Samhørighed med egne, men mistænksomhed eller modvilje imod alle andre

   Handlefrihed, forstået som frihed for aftalebindinger og konventioner, med mindre man er tvunget til eller har fordel af at respektere dem

Dette tredje sæt værdier placerer Putin, som kansler Merkel har bemærket, i 1800-tallet.

Hvad kan vi da forvente af Putins Rusland, og hvordan skal Vesten håndtere det?

Vi kan forvente, at Putin går frem, ikke indtil der er opnået en rimelig balance mellem Ruslands og nabolandenes interesser, men indtil modstanden mod Rusland er vokset til et omfang, der opvejer hans fordele. Vi må støtte Ukraine på alle måder – det sker nu – og vi må lægge maksimalt økonomisk pres på Rusland, med mindst mulige omkostninger for Vesten selv. Og vi kommer ikke uden om at styrke vores forsvar i vore egne lande.

Vi må også styrke vores selvforsyning med energi ved at satse maksimalt på moderne atomkraft. Det bør i øvrigt undersøges, om og i hvilket omfang 1970’ernes kampagner mod atomkraft var styret af KGB for at svække Vesten.