I starten af september 2014 havde Søren Krarup et indlæg i
Berlingske, hvor han i uldne vendinger udtrykte forståelse for Putins
aggression mod Ukraine, som SK mente var forsvar for Ruslands ”nationale interesser”.
Siden har han fastholdt sit synspunkt og henvist til Ruslands og Ukraines
særlige tilknytning, han har endog kaldt Ukraine en ”provins”.
Jeg mener, at Krarup er på katastrofalt gal kurs i denne
sag. Selvfølgelig har Rusland nationale interesser, som det har ret til at
arbejde for, men de skal afvejes mod nabolandenes – her Ukraines. Krarup ser
kun på Ruslands. Hvad nu, hvis Ukraine ønsker at frigøre sig for sin historiske
tilknytning til Rusland? Skulle de ikke have ret til det?
Dertil kommer de russiske metoder: Anneksion af Krim,
invasion i Østukraine. Selv om man holdt helt med Rusland i synet på dets
interesser, må disse metoder få alle til at sige fra.
Noget andet er, at Vesten og Ukraine ikke har optrådt særlig
klogt. Den planlagte handelsaftale mellem EU og Ukraine kunne kun betragtes som
en fjendtlig handling mod Rusland, og det samme må siges om tiltagene mod
russisk sprog m.v. straks efter den tidligere præsidents afsættelse. Rusland
skulle blot have reageret gennem de etablerede politiske kanaler – så ville den
nuværende krise have været undgået. Men så ville Krims befolkning nok ikke ved
et frit valg have ønsket indlemmelse i Rusland, og det var åbenbart vigtigere
for Rusland. De betragter stadig udenrigspolitik som et nulsumsspil, hvor man
tager, hvad man kan, mens vi i Vesten betragter det som en fælles projekt, hvor
alle kan vinde ved at samarbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar