Indsatsen mod IS i Irak og Syrien og folkeretten

Der er nu bred tilslutning i Folketinget til at sende danske F-16 fly m.v. til Mellemøsten for at deltage i bekæmpelsen af terrororganisationen Islamisk Stat. Det har rejst spørgsmålet, om denne indsats mon er i overensstemmelse med folkeretten.

Indsats i Irak sker på opfordring fra landets regering, så der er ingen problemer. Spørgsmålet opstår ved indsættelse i Syrien. Den syriske regering har – i hvert fald formelt – ikke givet tilslutning. Men IS er en organisation, der udøver terror og mord både på syrisk territorium og ud fra dette mod udenlandske statsborgere og stater, uden at den syriske regering kan forhindre det. Derfor må stater, der er udsat for denne terror og mord, eller som føler sig i fare for at blive det, være berettiget til at bekæmpe terrororganisationen – men ikke foretage sig andet – på syrisk territorium, også uden den syriske regerings tilladelse.

Dette skrevet, uden at jeg på nogen måde er ekspert i folkeret. Men jeg mener, at retten skal være og også er en kodificering af almindelig rimelighed og sund fornuft.

Et andet spørgsmål er, om vores bombning af IS hjælper. Vores bombning af Gaddafi’s styrker i Libyen og afsættelsen af Saddam Hussein i Irak har jo næppe forbedret forholdene i disse lande.

Men i disse tilfælde greb vi ind i etablerede diktaturstaters forhold. Det skal man nok være mere forsigtig med – Vesten har jo heller ikke grebet ind i den syriske borgerkrig. Men bombning af IS er netop heller ikke destabiliserende for Irak eller Syrien – tværtimod. Og vi skal ikke involveres med egentlige tropper på landjorden. Så vi kan ende engagementet simpelthen ved at flyve hjem, og lade de lokale ordne deres egne forhold, når den tid kommer.