1864-serien i Danmarks Radio

Så har DR vist første afsnit af sin nye serie om krigen i 1864 – den dyreste produktion nogensinde – og man kan danne sig et første indtryk.

Det er som forventet: De nationalt sindede danskere portrætteres som krigsgale chauvinister. Undtaget er de menige soldater – ofrene for de gale – og kvinderne, der i bedste Matador-serie-stil er fornuftige og modige.

Det forekommer, at instruktør og manuskriptforfatter Ole Bornedal ikke prøver at præsentere folk loyalt, hvis han ikke er enig med dem. Det er uacceptabelt for en DR-produktion. Man må mindes filmen om Hvidsten-gruppen, hvor instruktøren, Anne Grethe Bjarup Riis, nok heller ikke var meget enig politisk med de mennesker, hun portrætterede: De var nationalkonservative, kongetro, kristne, forsvarspositive. Men hun portrætterede dem loyalt og respektfuldt. Og det må man også kræve, når man beskriver faktiske personer og historiske begivenheder.

Forholdene i midten af 1800-tallet var jo, at de gamle fyrste-centrerede riger var ved at blive erstattet af de nuværende nationalstater, og for Sønderjyllands – Slesvigs – vedkommende var det helt uafklaret, hvor grænsen mellem Tyskland(Prøjsen) og Danmark skulle gå. Nationalromantikere hos os holdt på vores historiske ret, mens Slesvig-Holstenerne holdt på de formelle aftaler. Begge parter ville have hele Sønderjylland, og de danske nationalister var næppe mere fanatiske end de tyske. Naturligvis skulle man have spurgt befolkningen på stedet, hvem de ville tilhøre, og have trukket grænsen efter det – som det skete i 1920. Men det var tiden åbenbart ikke moden til.

Det var det, Bornedal skulle have vist. Og ikke kritisere datiden ud fra sin nutidige kulturradikale skabelon. Men man kan ikke blive forbavset. Den samme kritik kan rettes mod f.eks. filmen om Struensee, ”En kongelig affære”.