Terror i København – Krudttønden og Synagogen

Weekendens terrorangreb i København, hvor en tilfældig mødedeltager blev myrdet i kulturhuset Krudttønden ved et debatmøde, og hvor en jødisk vagt blev myrdet ved Synagogen i Krystalgade, har fået politikerne og journalisterne til at reagere med de sædvanlige historieløse og perspektivløse floskler.

Terroren er aldeles ikke først nu kommet til landet. Det er i år 30 år siden, at araberne – dengang var de bosat i Sverige - første gang forøvede bombeattentat mod Synagogen, og i samme operation dræbte de en tilfældig forbipasserende ved et bombeattentat mod et amerikansk luftfartsselskab ved Vesterport Station (jeg arbejdede dengang i Andelsbanken et par hundrede meter derfra – vi hørte braget). Og i de mellemliggende år der har der været talrige attentatforsøg, økse- og pistoloverfald o.s.v. Oveni den daglige lavintensive kriminalitetsterror med knivdrab i nattelivet, overfald i S-tog og busser o.s.v.

Alligevel reagerer politikere og journalister hver gang, som om det er noget helt nyt. Og de reagerer med de samme floskler: Vi må stå sammen om vore værdier (ja, hvad ellers?), vi må tage hinanden om skuldrene (der er mange, som jeg ikke vil stå skulder ved skulder med), det har intet med Islam at gøre (selv om gerningsmændene råber Allah Akbar), det er vores egen skyld, fordi VI ikke har gjort nok for, at DE blev integreret, o.s.v.

Faktum er, at selv om vi altid har haft vore egne forbrydere, er denne type kriminalitet kommet til landet udefra i de sidste 30 år med den masseindvandring, som begyndte med Udlændingeloven af 1983 – det radikale venstres værk, sammen med Gammeltoft Hansen fra Dansk Flygtningehjælp. Og problemerne er alt for ofte forbundet med muslimerne, selvom de fleste af dem ikke er involveret. Men når man tillader indvandring af en større gruppe muslimer, er en forholdsvis stor del af dem kriminelle – det viser statistikken. Og af dem er en lille del parate til at blive islamiserede terrorister. Tilsvarende ses ikke ved andre indvandrergrupper, og det synes at være eskaleret i de sidste 10-20 år i alle de vestlige lande, inspireret af Ayatollaher, Muslimske Brødre m.v. og finansieret af rige olielande.

Oven i denne politisk-religiøse islamiske terror kommer, at indvandrere fra Asien og Afrika i gennemsnit – ikke alle grupper, og også andre end muslimer – som helhed er underbeskæftigede, overkriminelle, giver problemer i boligkvarterer med trusler og bilafbrændinger, sænker niveauet i skolen med uro og dårlige danskkundskaber, skaber utryghed i nattelivet, dræner politiets og retsvæsenets ressourcer og koster samfundet mange milliarder kroner hvert år.

Det er disse kendsgerninger, politikere og medier burde tage udgangspunkt i. Så må de radikale og venstrefløjen argumentere for deres ønske om fortsat indvandring og pege på de fordele, Danmark efter deres opfattelse har af det. Og de borgerlige – og især Dansk Folkeparti - må argumentere for begrænsning af indvandringen, revision af gamle konventioner, mere brug af udvisning af uønskede personer o.s.v.

Mon ikke vi omsider får en sådan debat nu, når den sidste terror kommer en smule på afstand? Man må blive ved med at håbe.