OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

mandag den 9. juni 2014

Hvordan tænker Putin og russerne?

Krisen omkring Ruslands indlemmelse af Krim-halvøen og efterfølgende destabilisering af Ukraines østlige provinser giver stof til alvorlige overvejelser i den vestlige verden. Hvad tænker russerne? Hvad er Putins mål, og hvilke midler vil han anvende?

Et indlysende mål for russerne – og her synes Putin og befolkningens store flertal at være på linie – er at få alle etniske russere ”hjem til Riget”, for at citere en tidligere diktator. Det er vel i sig selv et legitimt mål, forudsat at de etniske russere ikke er plantet i området alt for nyligt. Men det afgørende er, at sådanne grænseændringer sker gennem fredelige forhandlinger mellem alle involverede. Det var ikke tilfældet, da Rusland annekterede Krim. Russerne afholdt en parodisk folkeafstemning, som gav flertal for tilslutning til Rusland, men seriøse undersøgelser peger på, at der egentlig ikke var flertal for det. Omverdenen anerkender ikke annekteringen af Krim.

Efter Krim har den russiske regering fortsat med at opildne de etniske russere i Ukraines østlige provinser til at skabe uro, og russerne har endog sendt frivillige fra andre stater ind i Østukraine for at hjælpe med at bekæmpe de ukrainske myndigheder. Det er i dag svært at se, hvad der vil ske blot få måneder frem. Den russiske regering lyver verdensoffentligheden op i dens åbne ansigt, og der er ingen garanti for overensstemmelse mellem, hvad russerne lover, og hvad de derefter gør.

Det fører til spørgsmålet: Hvordan tænker russerne? Hvad styrer dem?

Jeg har i denne blogs første postering fremført den tanke, at de borgerlige, især vestlige, samfund styres af især disse værdier:
   Retfærdighed (alle får, hvad de har gjort sig fortjent til)
   Samhørighed (vi vil helst leve sammen med dem, der tænker og reagerer som vi selv)
   Handlefrihed (indenfor vedtagne rammer, fordi det er mest menneskeværdigt)

Mens jeg mener, at de venstreorienterede vil bygge samfundet på:
   Godhed (alle skal have, hvad de har brug for, uanset hvad)
   Multikultur (alle folkeslag vil have glæde af at leve blandet med hinanden)
   Offentlig styring (fordi fællesskabet ved bedre end den enkelte)

Men russerne og Putin synes at være styret af et helt tredje sæt værdier:
   Selvhævdelse (enhver tager, hvad han kan slippe af sted med)
   Samhørighed med egne, men mistænksomhed eller modvilje imod alle andre
   Handlefrihed, forstået som frihed for aftalebindinger og konventioner, med mindre man er tvunget til eller har fordel af at respektere dem

Dette tredje sæt værdier placerer Putin, som kansler Merkel har bemærket, i 1800-tallet.

Hvad kan vi da forvente af Putins Rusland, og hvordan skal Vesten håndtere det?

Vi kan forvente, at Putin går frem, ikke indtil der er opnået en rimelig balance mellem Ruslands og nabolandenes interesser, men indtil modstanden mod Rusland er vokset til et omfang, der opvejer hans fordele. Vi må støtte Ukraine på alle måder – det sker nu – og vi må lægge maksimalt økonomisk pres på Rusland, med mindst mulige omkostninger for Vesten selv. Og vi kommer ikke uden om at styrke vores forsvar i vore egne lande.

Vi må også styrke vores selvforsyning med energi ved at satse maksimalt på moderne atomkraft. Det bør i øvrigt undersøges, om og i hvilket omfang 1970’ernes kampagner mod atomkraft var styret af KGB for at svække Vesten.


mandag den 2. juni 2014

EU: Fri bevægelighed for arbejdskraft i passende omfang

Et af de store formodede fremskridt ved EU's indre marked er den frie bevægelighed for arbejdskraften. Den antages at fremme den samlede effektivitet og velstand, og det er jo godt.

Imidlertid dukker der efterhånden betænkeligheder op i de rigere vesteuropæiske lande, hvor mange faggrupper må se sig underbudt af kolleger fra de østlige medlemslande. I Danmark har der i snart mange år været masser af især polske bygningshåndværkere i arbejde, i Tyskland bliver tyske slagteriarbejdere sendt i arbejdsløshed, fordi slagterierne kan ansætte polakker – ofte via vikarbureauer – til langt lavere løn. Var det meningen med det indre marked?

Det blev i hvert aldrig sagt tydeligt! Tanken var, at arbejdskraften skulle bevæge sig hen, hvor der var brug for den – og så arbejde for den lokale løn på stedet. Ikke for den lavere løn i hjemlandet.

Men egentlig er det jo logisk, hvad der sker. Det er jo også det, der sker ved handel med varer mellem landene: Varerne bliver produceret der, hvor de er billigst at lave. Derfor er store dele af den danske industri – tekstil, skibsværfter o.s.v. – blevet udkonkurreret. Samtidig har vore virksomheder fundet andre områder, hvor de kan vokse: Medicinal, vindenergi o.s.v. Dette kaldes international arbejdsdeling og betragtes som en nyttig udvikling.

Men det er noget nyt, at de udenlandske arbejdstagere kommer her og udkonkurrerer de lokale. Det kan jo kun ske, fordi vores økonomi består af mange forskellige typer virksomheder, der spænder fra de mest videnstunge og specialiserede – jeg kalder dem NOVO-Danmark – over til de mere traditionelle som murere og slagteriarbejdere, hvor vi ikke har nogen særlige fortrin.

Så det er klart, at arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor EU er en fordel for dem, der vandrer. Det er også en umiddelbar fordel for de danskere, der kan ansætte de billige udlændinge. Og det er en dårlig ting for de danske arbejdstagere, der bliver udkonkurreret. Hvem skal vi så tage mest hensyn til?

Jeg mener, at vi skal tage mest hensyn til vores egne! Ellers får vi et samfund, hvor kun de mest konkurrencedygtige danskere er i arbejde – til en høj løn – mens de øvrige er blevet udkonkurreret af indvandrede lavtlønnede. Det sidste er måske neo- og ultraliberalisternes drøm, men det er ikke acceptabelt ud fra et nationalkonservativt synspunkt!

Fri bevægelighed for arbejdskraft under forudsætning af, at den ansættes til det eksisterende lønniveau på arbejdsstedet. Og at der er ledige jobs.


Så her er endnu et punkt, hvor EU må rulles tilbage.