OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 21. juni 2013

Grøn energi – det uartige spørgsmål, det uartige svar

I flere årtier har det været den alment accepterede mening, at Verden bør omstille sin energiforsyning i retning af ”grøn energi” – d.v.s. ikke-forurenende, vedvarende energikilder.

Sjovt nok er der ikke noget nyt i det: Menneskets første energikilder var afbrænding af træ, som jo bliver dannet konstant og er CO2-neutralt, vind til sejlskibe og vindmøller, og vand til vandmøller. Først senere kom afbrænding af kul, olie og atomkraft.

Nu har regeringen så fået indgået en aftale med de fleste af Folketingets partier om Danmarks fremtidige energiforsyning, og ifølge den skal vi gå helt over (tilbage) til de grønne energikilder i 2050.

Det får mig til konstant at gruble over et spørgsmål, der kun er blevet rejst af få, men som er helt afgørende:
Også til den tid vil der komme perioder, hvor det er vindstille, og i aften-, nat- og morgentimerne, især i vinterhalvåret, skinner solen som bekendt ikke. Hvor skal energien komme fra i de perioder? Biomasse vil kun kunne dække en lille brøkdel, og vore nabolande vil selv have omstillet sig til grøn energi, så de ikke vil have nogen el at eksportere.

Har vi forstået, at alt vil gå i stå? Industrien, transporten, lyset, varmen, køkkenerne? Kun institutioner med eget nød-el anlæg vil få noget strøm, kun folk med brændeovn kan lave varm mad.

Hvis vi vil undgå dette uacceptable scenarie, er det nødvendigt at have konventionelle kraftanlæg på stand by til de vindstille, mørke perioder. Det bliver dyrt! Og de grønne sol- og vind-anlæg, der skal opføres, bliver i forvejen dyrere end konventionel energi.


Den eneste realistiske løsning på forsynings- og CO2-problemerne – som i øvrigt er uafklarede – er atomkraft.