OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

tirsdag den 18. april 2017

Indvandringens pris – 33 milliarder kroner hvert år

Så slap sandheden omsider ud: Den første Venstre-regering under Løkke havde igangsat et arbejde i Finansministeriet for at opregne de årlige omkostninger ved masseindvandringen. Dette arbejde standsede den radikale regering under Helle Thorning som sin første handling i 2011 – sandheden var åbenbart ubekvem for disse personer. Men den nuværende Løkke-regering genoptog tælle-arbejdet, og nu foreligger resultatet: Mens indvandring fra vestlige lande genererer et overskud på 5 milliarder kroner om året – beregnet for 2014 – skaber indvandringen fra ikke-vestlige lande et samlet underskud på 33 milliarder kroner!

Dette beløb er større end de årlige udgifter til Forsvaret og Politiet tilsammen. For pengene kunne vi i 2014 have bygget 5 supersygehuse (eller en Storebæltsbro til). I 2015 kunne vi have totalmoderniseret jernbanerne. I 2016 kunne vi have købt nye jagerfly til Flyvevåbnet. I 2017… fortsæt selv! Hvert år!

Hvad har vi så fået i stedet for de mange, årlige milliarder? Multikultur? Det hører vi ikke så meget om mere. Vi har fået utryghed i boligområderne, uro og dalende kvalitet i folkeskolerne, knivstikkerier i nattelivet, en stærkt stigende alvorlig kriminalitet, så politiet ikke længere har ressourcer til de mindre sager, et forværret miljø i fængslerne – og som kronen på værket terrorangreb på tilfældige civile borgere.

Det er resultatet af den masseindvandring fra Den tredje Verden, som det radikale venstre og daværende professor Gammeltoft Hansen startede med udlændingeloven af 1983.

Og det værste er, at indvandringslobbyen intet har lært. De vil fortsætte masseindvandringen, pakket ind i diverse begrundelser om flygtninge og humanisme. Prisen betaler den almindelige danske borger.

Dog kan man anføre, at vi til gengæld for de store udgifter hjælper en del flygtninge til en behagelig tilværelse i Danmark. Men flygtningeudgifterne udgør kun en lille del af de 33 milliarder – størstedelen går til almindelige migranter, efterkommere af 1960’ernes fremmedarbejdere osv. Og hvis man vil bruge X milliarder om året til at hjælpe flygtninge, er det som bekendt langt mere effektivt at gøre det i flygtningenes nærområder.

Iøvrigt bør man til de 33 milliarder lægge de ca. 15 milliarder kroner, som vi hvert år bruger på Ulandshjælp.


Det eneste håb for fremtiden er, at mange flere vælgere vil flytte deres stemme til Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige.