OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

onsdag den 27. juli 2011

Medansvar for massemordet i Oslo og på Utøya

Efter massemordet i Oslo og på Utøya stiller mange det ganske rimelige spørgsmål, om der er en forbindelse mellem morderen Breivik og den indvandringskritiske del af opinionen. Har den indvandringskritiske del af opinionen et medansvar?

Svaret er nej. Breivik har ikke fået sine indvandringskritiske holdninger fra politisk propaganda, han har selv oplevet problemerne med multikulturen på sin egen krop. Så er han på egen hånd kørt ud ad tangenten og er havnet derude, hvor han mener, at massemord er et acceptabelt middel.

Han har muligvis besøgt højreradikale hjemmesider, men han har også haft et voldsomt misbrug af computer-krigsspil, der i hans forstyrrede hjerne kan have givet ham et indtryk af, at det er uproblematisk at dræbe. Desuden har han rodet sig ud i Tempelridder/Korsridder-romantik – måske ved at læse Jan Gillous krigsbøger?

Alt dette kan man ikke lægge den almindelige, folkelige indvandringskritik til last, så lidt som man kan bebrejde Paven i Rom, at nogle abortmodstandere myrder abortlæger.

Det er derfor voldsomt debatforurenende, når Dagbladet Politiken lader flere skribenter postulere, at der skulle være et åndeligt slægtskab mellem morderen og os andre. Men da disse kulturradikale mennesker lever i et parallelunivers, hvor de selv tilpasser deres billede af realiteterne, så de passer til deres teorier, er der næppe håb om bedring. Vi andre kan kun bestræbe os på at tage udgangspunkt i virkeligheden og handle ud fra den.

mandag den 25. juli 2011

Efter massemordet i Oslo og på Utøya

Efter massemordet i Oslo og på Utøya er vor første tanke medfølelse med ofrene og deres pårørende. De har lidt tab, de aldrig helt vil komme over, og årsagen er ufattelig ondskab.

Men nu må vi også spørge: Hvad kan vi lære? Hvad bliver konsekvenserne?

Når massemorderen Breivik kunne få mulighed for at myrde så ufatteligt mange, skyldes det, at de nordvesteuropæiske samfund er fredelige, pacifistiske og afvæbnede. I f.eks. Israel ville der ved en lignende sommerlejr med over 500 deltagere mindst være 50 deltagere, der som reservister i forsvaret havde medbragt deres våben. I USA ville der formentlig være ansat bevæbnede vagter. Men i Norge er selv politiet åbenbart normalt ubevæbnede. En velbevæbnet forbryder har så let spil som en ræv i en hønsegård.

Der er nok nogle forhold her, vi kommer til at overveje. Faktisk er det kun et par generationer siden, at danske bankkasserere havde en pistol i skuffen. Måske har de sidste 65 års fredelige forhold kun været et atypisk mellemspil?

En politisk konsekvens er, at indvandringskritiske borgere nu er bragt i den ubehagelige situation, at en massemorder deler nogle af vores synspunkter. Hermed er vi i samme situation som socialisterne, der har haft morderbander som Rote Arme Fraktion og Blekingegadebanden på deres fløj. Men hverken vi eller socialisterne kan gøre for, at nogle individer kører ud ad tangenterne og forlader al sund fornuft og menneskelighed. Vores synspunkter og vores handlinger påvirkes ikke af disse uhyrer. Vi kan ikke forhindre, at de på nogle punkter mener det samme som os. Deres valg af forbryderiske og umenneskelige metoder gør dem til vores modstandere, uanset at de alle selv tror, at de skal frelse verden.

fredag den 22. juli 2011

Euroen kan ikke kollapse – men Eurolande kan

Med torsdagens aftale er Grækenland reddet fra statsbankerot i denne omgang, og landet får nu et pusterum – samt en ”Marshall-plan”-lignende hjælpepakke – der kan give mulighed for at få landets statsfinanser i balance. Krisen op til aftalen har givet ny diskussion om, hvorvidt Euroen vil overleve eller bryde sammen.

Hertil er at sige, at Euroen ikke kan kollapse. Den kunne falde stærkt i kurs overfor udlandet, hvis Euroområdet som helhed kom i alvorlige vanskeligheder med betalingsbalancen. Og den kunne falde stærkt i værdi også indenfor Euroområdet, hvis der skulle komme hyperinflation indenfor størstedelen af området.

Men dette vil ikke ske indenfor en meget lang fremtid. For Euroen er jo i virkeligheden en fortsættelse af D-marken: Tyskland var og er den helt dominerende økonomi i Euroområdet, og Tyskland vil, så langt man kan se ud i fremtiden, have orden i sin økonomi. Det var alle de øvrige lande, der lod sig indlemme i D-marks-området – Tyskland vekslede typisk nok blot 2 D-mark til 1 Euro. Den europæiske forbundsbank blev endda placeret i Frankfurt, samme sted som den tyske forbundsbank.

Så Euroen kan nok falde lidt i værdi, hvis nogle Eurolande får problemer, men den kan ikke kollapse. Det kan derimod de enkelte Eurolande! De har låst sig fast til den tyske økonomi uden at have forudsætningerne for det, og deres kreditorer – f.eks. køberne af græske statsobligationer – har stirret sig blinde på, at der ikke var nogen valutarisiko. De har glemt, at der kunne være en kreditrisiko. Der har godt nok heller ikke været nogen statsbankerot i Vesteuropa siden 2. Verdenskrig, men der har heller ikke været noget Euroområde, der kunne ødelægge de traditionelle mekanismer, der advarer, når et lands økonomi kommer i ubalance.

Lige fra før Euroen blev indført, er der blevet advaret om disse forhold. Svaret fra Eurotilhængerne har været, at så måtte Eurolandene bare se at harmonisere deres økonomier. Men det har de ikke gjort, og EU-kommissionen har bare set passivt til, og følgerne er store og alvorlige problemer i flere sydeuropæiske lande.

Disse landes arbejdsløse, især de unge, betaler en høj pris. Hvad er gevinsten ved projektet? Hovedsageligt, at EU-tilhængerne kan glæde sig ved symbolværdien af Euroen!

Og man skal ikke undervurdere disse kredses glæde over symbolerne. Se blot, hvilket raseri det har vakt, at Danmark vil styrke grænsetoldkontrollen.

tirsdag den 19. juli 2011

Værnepligt og kampagner

Berlingske har valgt at blive en rigtig kampagneavis. På forsiden står ikke længere døgnets seneste nyheder fra ind- og udland. Nu er den øverste halvdel besat med et foto, og den nederste med en artikel i en serie – en kampagne. Det værste, bladet har budt sine læsere, var den årelange kampagne for at få løsladt politimorderen Palle Sørensen før tid. Der har dog også været mere relevante kampagner, f.eks. om politireformen eller i disse dage ventetiden på skadestuerne. Nyheder finder man så længere inde i avisen.

Lige nu kører bladet en mini-kampagne mod værnepligten – et emne, bladet ofte før har dyrket. Af vinklingen fremgår det, at bladet ønsker den afskaffet. Hvorfor har en avis egentlig egne synspunkter i reportagen? Skal de ikke kun findes på lederplads?

Nå, men ikke overraskende bringer bladet en lang udtalelse fra de radikales forsvarsordfører, Niels Helveg Petersen. Han går også ind for værnepligtens afskaffelse, bl.a. med henvisning til de opgaver, forsvaret har nu og i fremtiden. De radikale mener nemlig – ligesom en del andre på bjerget – at forsvaret af Danmarks territorium er et overstået kapitel, nu drejer det sig om at udbrede vores opfattelse af demokrati i fjerne lande, om nødvendigt med våbenmagt.

Det er forfærdeligt, hvis dette også er regeringens opfattelse. Ingen ved, hvad fremtiden bringer, men alle ved, at magttomrum har det med at blive udfyldt – af nogen. Det er absolut ikke rettidig omhu at afskaffe magten til at kontrollere sit eget territorium.

Dertil kommer den lille krølle, at forsvaret igen skal skæres i budgettet, denne gang 2 milliarder. Det passer naturligvis de radikale og andre fint. De har vist ikke gjort sig klart, at deres U-lands-militærkampagner er mindst lige så dyre som at opretholde et beredskab hjemme. Og der er snart ikke mere hjemligt militær at skære i for at skaffe besparelser.

Men de radikale har altid haft argumenterne klar: Under den kolde krig skulle vi nedruste for at fremme afspændingen, efter den kolde krig skulle vi nedruste, fordi truslen var væk – uanset hvad, altid nedruste!

Hvorfor har de radikale og venstrefløjen denne religiøse modvilje mod dansk militær? Det er jo dog blot den lovlige øvrigheds ultimative argument i styret af landet, og alt foregår lovmæssigt? Forklaringen må søges helt tilbage i provisorietiden, hvor militæret var et konservativt godsejerprojekt. Men hallo, vi har haft systemskiftet i 1905! Forsvaret er i dag hele samfundets projekt!


Grænsetoldkontrollen og EU-kommissionen

Dansk Folkeparti har nu fået indført en vis genetablering af grænsetoldkontrollen, og EU-Kommissionen har haft et hold embedsmænd heroppe for at se, hvad det hele går ud på. Desværre var der kun svenske grænsetoldere på arbejde den dag, men mere vil følge.

Indtil da meddeler Kommissionen, at den ikke har set nogen begrundelse i form af stigende udenlandsk kriminalitet for det danske skridt. Det kunne være interessant at få oplyst, hvilke data Kommissionen henviser til. Min opfattelse er, at hvis man sammenligner kriminalitetsmønsteret fra årene før Schengen, og de østeuropæiske landes optagelse i EU, dvs. sen-90’erne, med de seneste år, er der sket en væsentlig stigning i udlændinges kriminalitet i Danmark. Denne stigning kommer delvis fra flygtninge og indvandrere, men den kommer også fra andre udlændinge.

Grænsetoldkontrollen er et forsøg på at bekæmpe denne grænseoverskridende kriminalitet. Det er naturligvis ikke et forsøg på at hindre den frie bevægelighed af (almindelige) mennesker og varer over grænserne.

Kloge hoveder siger, at denne kriminalitetsbekæmpelse hellere skulle finde sted ved politiindsats i baglandet og ved internationalt samarbejde. Jamen, begge dele har da eksisteret i alle årene, og alligevel er kriminaliteten steget. Hvorfor ikke prøve noget nyt og se, om det hjælper?


torsdag den 14. juli 2011

Udenlandske statsborgere i Politiet?

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, har fremsat et forslag om, at udlændinge med permanent opholdstilladelse bør kunne optages i politiet. I dag kræves der som bekendt dansk statsborgerskab, udover alle de øvrige betingelser og kvalifikationer.
Forslaget stammer fra en integrations-tænketank, men det er helt katastrofalt og uacceptabelt efter min mening. Sagen er, at politiet ikke er en hvilken som helst offentlig administrationsgren. Politiet er samfundets magtorgan, der i sidste instans skal tvinge modvillige borgere til at overholde lands lov og ret. Derfor kan den enkelte politibetjent komme ud for at skulle anvende fysisk magt, i yderste konsekvens skydevåben, mod danske borgere.
Det forekommer helt absurd, at en herboende f.eks. pakistaner eller somalier, iført dansk politiuniform, skulle give danske borgere belæring om, hvordan vi skal opføre os i vores eget land, og i sidste instans anvende magt mod os. Et nyt skridt i fremmedgørelsen. Dertil kommer spørgsmålet om, hvor en sådan indvandrers loyalitet ligger, når det virkelig gælder.
Det er et virkelig liberalt forslag. Liberalisme grænser til nihilisme – at man ikke tror på noget -, og nihilisme fører til anarki. – Det kommer i forlængelse af bl.a. regeringens forslag om, om et par år, at spare 2 milliarder kr. på det i forvejen kritisabelt lave forsvarsbudget.
Gad vide, hvorfor de radikale er så opsatte på at få en ny, rød regering? De kan da ikke få noget, der passer dem meget bedre end denne VK-regering.