Efter massemordet i Oslo og på Utøya er vor første tanke medfølelse med ofrene og deres pårørende. De har lidt tab, de aldrig helt vil komme over, og årsagen er ufattelig ondskab.
Men nu må vi også spørge: Hvad kan vi lære? Hvad bliver konsekvenserne?
Når massemorderen Breivik kunne få mulighed for at myrde så ufatteligt mange, skyldes det, at de nordvesteuropæiske samfund er fredelige, pacifistiske og afvæbnede. I f.eks. Israel ville der ved en lignende sommerlejr med over 500 deltagere mindst være 50 deltagere, der som reservister i forsvaret havde medbragt deres våben. I USA ville der formentlig være ansat bevæbnede vagter. Men i Norge er selv politiet åbenbart normalt ubevæbnede. En velbevæbnet forbryder har så let spil som en ræv i en hønsegård.
Der er nok nogle forhold her, vi kommer til at overveje. Faktisk er det kun et par generationer siden, at danske bankkasserere havde en pistol i skuffen. Måske har de sidste 65 års fredelige forhold kun været et atypisk mellemspil?
En politisk konsekvens er, at indvandringskritiske borgere nu er bragt i den ubehagelige situation, at en massemorder deler nogle af vores synspunkter. Hermed er vi i samme situation som socialisterne, der har haft morderbander som Rote Arme Fraktion og Blekingegadebanden på deres fløj. Men hverken vi eller socialisterne kan gøre for, at nogle individer kører ud ad tangenterne og forlader al sund fornuft og menneskelighed. Vores synspunkter og vores handlinger påvirkes ikke af disse uhyrer. Vi kan ikke forhindre, at de på nogle punkter mener det samme som os. Deres valg af forbryderiske og umenneskelige metoder gør dem til vores modstandere, uanset at de alle selv tror, at de skal frelse verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar