I snart mange år har det været god latin, at samfundet
skulle digitaliseres, altså at flere og flere funktioner skulle gennemføres ved
brug af edb. Og edb er unægtelig en nyttig ting ved mange arbejdsopgaver: Både
ved håndtering af store mængder relativt simple bogholderiopgaver og ved store omfattende
regneopgaver. Det var også på disse områder, det startede for 50-60 år siden: I
bank- og forsikringsverdenen, og indenfor naturvidenskaben.
Men udviklingen er fortsat, og nu har edb – eller IT, som
det hedder nu – bredt sig overalt. Og nu begynder begrænsningerne at vise sig:
Man vil bruge edb for at spare menneskelig arbejdskraft, men man overser, at
der er områder, hvor den menneskelige fornuft og dømmekraft ikke kan erstattes
af elektronik. Dette har medført ufattelige tab, dels i direkte
konsulent-udgifter, dels i skader på samfundet, når systemerne ikke virkede: I
Skat, politiet, Forsvaret, listen er tilsyneladende uendelig. Ikke
startvanskeligheder, men systemfejl, der typisk har medført systemernes
skrotning. Men i mellemtiden har man ofte afviklet de gamle manuelle systemer
og skal derfor finde på noget nyt i en fart…
En anden følge af digitaliseringen er, at de digitaliserede
områder, der virker, har medført større besvær for borgerne. Hvor de før kunne
henvende sig, ofte pr. telefon, hos det offentlige eller i banken og blive
betjent – og hjulpet og rådgivet – af et levende menneske, ofte en kompetent og
erfaren medarbejder, skal de nu selv kæmpe sig frem gennem de pågældende
organers hjemmesider. Hvis det går som forudsat, og borgeren er vant til edb,
skal det nok være en effektiv metode. Men ofte virker systemerne ikke som
forventet, og dertil kommer, at en del borgere ikke færdes hjemmevant i de nye
systemer. Og det kan være meget besværligt for dem at få hjælp af en
medarbejder i den anden ende. Dette giver distance og fremmedgørelse.
Selv når digitaliserings-selvbetjeningen går, som den skal,
vil det ofte være tidrøvende for borgeren/kunden. En særlig finesse er, at de
digitaliserede foretagender ikke sender ret meget ud på papir længere. Det
betyder, at hvis borgeren ønsker at se sine breve, afregninger osv på papir, må
han selv printe dem ud. Endnu et led, der betyder, at digitaliseringen kun er
en besparelse for det offentlige, banker osv, men ofte en merbelastning for
borgerne, som ikke er med i noget regnstykke.
En sidste, uheldig konsekvens er, at postvæsenets nedtur er
blevet forstærket kraftigt, fordi det offentliges kommunikation til borgerne nu
fortrinsvis er elektronisk. Nedturen var allerede i gang med e-mailens og
SMSernes indførsel, men er blevet accelereret af den offentlige digitalisering.
Den faldende brevmængde har medført ringere postbefordring, og det er uheldigt,
da der stadig er vigtige forsendelser, der kun kan være i fysisk form. Det er da
også i det meste af Verden et naturligt led i en velfungerende stat, at der er
et offentligt postvæsen, der kommer overalt passende ofte. Nu er vi mere og
mere i de liberale markedskræfters vold. Destruktion af den verden, der
fungerede.
Desværre synes udviklingen at fortsætte. De herskende og
talende klasser vil det. Trods al snak om at være i øjenhøjde med borgerne. Så
at nedsætte et disruptionsudvalg var spild af tid og penge: Disruptionen kommer
af sig selv.