OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

torsdag den 2. juni 2016

Postvæsenets undergang i den neoliberale kræmmerstat

For kort tid siden blev partierne i Folketinget enige med Trafikministeren om den seneste reduktion af postvæsenets aktiviteter og forhøjelse af portoen, begge til absurde niveauer. Begrundelsen var, at postmængden er faldende, og der ”skal jo være balance mellem hvert områdes indtægter og udgifter”.

Hertil vil jeg udstøde et rungende: Hvorfor dog det? De samlede offentlige udgifter andrager vel ca.1.100 milliarder kr. om året, og langt den største del er absolut ikke underkastet et sådant krav.

 Overførselsindkomsterne selvsagt slet ikke, og politi, forsvar m.v. er heller ikke egnet til det. Andre områder som sundhedssektoren og undervisningsområdet er derimod egnede og er da også mere eller mindre indtægtsdækkede i andre lande, men ikke i Danmark.  Hvorfor er Postvæsenet og Statsbanerne så udtaget til denne benhårde behandling? Er det hensynet til private konkurrenter? Eller er det EU, der blander sig?

Jeg vil afvise disse hensyn. Vi har stadig gratis sundhedsvæsen, selvom der findes privathospitaler. Ligeså skoler o.s.v. På disse områder finder vi, at det offentlige bør stille ydelserne til rådighed uden særskilt betaling – vi betaler alle over skatterne.

Jeg mener, at det også er statens opgave at sikre effektive kommunikationssystemer, hævet over markedskræfternes spil. Det er, og har altid været, det, der skaber et SAM-fund. Der bør godt nok være en vis egenbetaling, hvis niveau fastsættes efter kutyme og et fornuftigt skøn. Men det er efter min mening helt forkert og vilkårligt bestemt, at Postvæsenet og Statsbanerne skal have balance i driftsregnskabet.

Derfor burde de heller aldrig være udskilt som aktieselskaber. Det er noget neoliberalt modeværk, ligesom de nye regnskabsprincipper, hvor statens investeringer aktiv-bogføres og derefter løbende afskrives. Det offentlige skal ikke lege erhvervsvirksomheder. Ud med New Public Management og registreringsvanviddet! Lad os få gammeldags sund fornuft tilbage. Lad os igen få en stat, der med – ja, med værdighed varetager sine naturlige opgaver. Og hvor de statsansatte også drives af faglig stolthed, og ikke meningsløse bonussystemer og præstationsstatistikker.