OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 24. februar 2017

Trumps første 100 dage – næh, det er kun 30: Orden ud af kaos

Medier og kulturpersoner har haft travlt med at afskrive og nedgøre Trump. De har ikke kunnet vente de sædvanlige 100 dage med at vurdere ham, de har kasseret ham, lige siden han tog føringen i primærvalgene. Modsat Obama, der blev helgenkåret lige så tidligt og sågar fik Nobels fredspris, næsten før han var startet som præsident! Omvendt racisme?

Så hvad er der egentlig med Trump? Jeg vil skelne mellem hans form og hans indhold, altså politik. Formen forekommer uspiselig: Han er narcissistisk, påståelig, brovtende, stødende osv. Han er illoyal overfor sit lands institutioner og provokerer naboer og foruroliger venner, og han er grov og usympatisk i politiske debatter.

Men hvad med hans politik? Han vil standse illegal indvandring, bygge en mur mod Mexico og deportere kriminelle. Han vil afskaffe frihandelsaftaler mellem USA og lande med reguleret økonomi (eller endnu flere, desværre). Han er modstander af at give statsstøtte til familieplanlægning. Han kræver, at alle NATO-lande yder de 2 pct af BNP til forsvaret, som de har lovet. Han vil have Obamacare ændret kraftigt.

Når man ser nærmere efter, svarer hans politik faktisk ganske godt til den hidtidige amerikanske. Ikke blot Bush og Reagans, men ofte også til Obamas! Ligesom herhjemme, hvor Dansk Folkepartis politik svarer helt til Staunings og H C Hansens!

Så det, der hidser medier og centrum-venstre op og bekymrer højrefløjen, er Trumps facon. Han opfører sig ikke som en statsmand og diplomat, eller blot som en normal politiker. Han opfører sig som det, han har haft succes med i 50 år: En bisset ejendoms-forretningsmand og plat reality-TV-stjerne! Han fik for nogle år siden den ide, at han ville være præsident. Og han mente, åbenbart helt korrekt, at hans facon var det, der skulle til for at trænge igennem til den store del af det amerikanske folk, der var kommet i klemme som følge af globaliseringen og masseindvandringen. Den del, der ikke ser langhårede TV-baggrundsudsendelser eller læser østkyst-aviser, men som ser reality-fjernsyn! Han talte til dem udenom de etablerede mediers og den republikanske partiorganisations filtre, og han vandt på det.

Efter valget troede mange, heriblandt jeg selv, at Trump så ville ændre stil og blive mere præsidentiel. Vi tog fejl! Han fortsætter sit twitteri og sine grovheder, især mod pressen. Det kan enten skyldes, at han faktisk agter at genopstille om 4 år og derfor bliver i den stil, som hans vælgere kender og kan lide – eller også gør han det, fordi der passer ham. Og fordi det åbenbart også gør indtryk på andre landes regeringer. F.eks. kan Venstres kræmmere nu pludselig godt finde lidt håndører ekstra til det forsvar, som de selv har skåret ned, ikke til sokkeholderne, men til knæene i de sidste 17 år.

Derimod holdt det stik, at Trump til sin regering har valgt en stor gruppe yderst kompetente og fornuftige ældre konservative folk. Mattis, Tillerson, McMaster m.fl. – og ikke, som man kunne frygte, en flok kloner af ham selv. Dertil kommer, at hele USA's store centraladministration er en supertanker, der er bemandet med masser af dygtige folk, og dens kurs er resultatet af årtiers overvejelser og ændres ikke letsindigt.

Så mon ikke vi vil se en arbejdsdeling: Trump fortsætter sin forretningsmand-i-reality-TV-stil, der er velegnet til at ruske op i venner og modstandere. Og regeringen og administrationen fører fortsat fornuftig klassisk politik og får tingene til at køre. Det skal nok gå alt sammen!


Minder Trump for resten ikke om salig Mogens Glistrup? Hans anarkistiske facon vakte også modstand hos de etablerede, mens han brændte igennem medierne til de jævne folk. Og hans politik: At der bør holdes igen på de vildtvoksende offentlige udgifter, og at masseindvandringen fra den tredje verden må stoppes, er nu anerkendt af de fleste.

tirsdag den 21. februar 2017

Digitaliseringen og ødelæggelsen af Postvæsenet

Så kom der igen dårlige nyheder fra Postvæsenet, eller Post Nord, som de fusionerede danske og svenske postvæsener nu hedder. I 2016 havde den danske del et underskud på 1,5 mia. kr., og nu skal der afskediges 1.000 medarbejdere. Dette kommer efter adskillige års nedtur med faldende brevmængde, personalereduktioner, stigende porto og ringere service. Hvordan er det kommet så vidt?

En væsentlig årsag er den tekniske udvikling, hvor fremkomsten af e-mail på Internettet og af SMS, Whatsap osv på mobiltelefonerne har fået den private brevmængde til at skrumpe kraftigt. Men oveni dette kommer det offentliges besættelse af digitalisering, der bl.a. har udmøntet sig i, at det offentlige nu som hovedregel insisterer på at kommunikere elektronisk med borgerne. De private – banker, forsikringsselskaber osv – følger godt med.

Det er ejendommeligt, at der ingen offentlig debat har været om det offentliges overgang fra papirkommunikation til e-post. For sagen er, at selv om denne digitalisering sikkert giver de afsendende myndigheder store besparelser, har de også negative konsekvenser, der ikke er medregnet. Her ser jeg bort fra, at de offentlige afsenderes portobesparelser modsvares af postvæsenets mindre indtægter. Jeg tænker på det velfærdstab og besvær, der påføres de private modtagere. Der er faktisk unikke fordele ved papirbeskeder, se blot, hvordan papirbøger ikke bliver afløst af e-bøger.

Og det er ikke blot gamle sure mænd, der ikke vil følge med tiden. Det oplyses, at der er et meget stort antal af de elektroniske indkaldelser til session, der ikke bliver observeret af de - unge! – modtagere! Hvor mange vigtige beskeder til ældre borgere bliver så aldrig set?

Uanset alt dette, så er det i sig selv et stort fejlgreb at behandle postvæsenet på denne måde, som om det blot var et profitforetagende ligesom private erhvervsvirksomheder. Et velfungerende postvæsen er en del af skelettet, eller nervesystemet, i et moderne, velfungerende samfund! Et postvæsen, der er pålideligt, dækker hele landet og har rimelige priser – som det var her i landet indtil for ca.20 år siden, og som det stadig er i de fleste lande.

Og ja, det vil formentlig give et betydeligt underskud. Men det offentlige bruger ca. 1.100 milliarder kroner om året, og langt de fleste bruges blot til de formål, som Folketing og kommunalbestyrelser beslutter, uden at der er en direkte, målbar indtægtsside. Hvorfor skal posten så udvælges og absolut være indtægtsdækket? Postvæsenet er ovenikøbet mere vigtig for os alle end adskillige offentlige udgifter, man kunne nævne.

En årsag kunne være, at man ønsker større effektivitet i driften og derfor ønsker konkurrence på området. Men det kan aldrig blive rigtig effektivt, hvis man ønsker en daglig, stabil dækning af hele landet uanset den daglige postmængde. Hvis man alligevel af principielle, neoliberale årsager ønsker privat konkurrence, kunne man sagtens have private kurerfirmaer, der kunne skumme fløden og besørge post der, hvor de kunne gøre det rentabelt. Det ville nok øge postvæsenets underskud, det måtte man tage med. Postvæsenets priser skulle under alle omstændigheder sættes på et rimeligt, internationalt sammenligneligt niveau. Som førhen.

Det her foreslåede vil være et tilbageskridt – eller snarere et skridt tilbage til det gode gamle - , men det er ikke al ny udvikling, der er af det gode! - I øvrigt kunne lignende betragtninger som ovenfor anstilles om Statsbanerne.

Men det ovenfor foreslåede vil sikkert blive fejet af banen af de ansvarlige politikere og konsulent-eksperter. Disse regnearks-fikserede typer opfører sig, som om de var historieløse kræmmere og skrotter gladeligt gamle velprøvede institutioner og disses symboler – se kommunalreformerne, se de latterlige nye fælles symboler for Forsvaret, Skat osv. Hvor mange kender dem? Og hvor mange kender Postvæsenets gamle Posthorn eller DSBs gamle vingehjul, eller Hærens gamle løvkransede løvevåbenskjold?

Liberalisme er den bagvedliggende begrundelse for postvæsenets – ja, liberalisering og merkantilisering. Liberalisme er bror til nihilisme og fætter til anarkisme. Konservatisme og patriotisme er respekt for fortiden og historien og håb for fremtiden. Også for Postvæsenet! Og DSB!


lørdag den 4. februar 2017

Den svenske grænsekontrol ved Øresund – fortsat


Som jeg skrev her d.19. januar 2017, havde jeg d.18. december 2016 skrevet til Trafikministeriet om ID-kontrollen på togene fra Kastrup til Malmø og bl.a. foreslået, at det svenske politis kontrol af ID, der hidtil er foregået på Hyllinge station, mens toget venter – i ca.10 minutter – i stedet kunne foregå, mens toget kører over broen, således at den påbegyndtes, når toget kørte fra dansk ind i svensk territorium. Herved ville man undgå det meste af eller hele forsinkelsen på Hyllinge station.

Præcis en måned senere modtog jeg et venligt svar fra Ministeriet, hvor man henviste til igangværende forhandlinger med Sverige og om den svenske politikontrol anførte, at det kunne give problemer med Grundloven at have svensk politi på dansk grund. Det lød mærkeligt, da svenskerne jo først skulle begynde at udøve myndighed, når togene kom ind i svensk territorium.

Jeg blev derfor glædeligt overrasket, da medierne i går meddelte, at svenskerne snarest vil begynde at kontrollere ID i togene, når de passerer fra dansk til svensk område, efter sigende på svensk foranledning. Det danske justitsministerium er selvsagt indforstået med dette.

Tankeoverføring?