I flere årtier har det været den alment accepterede mening,
at Verden bør omstille sin energiforsyning i retning af ”grøn energi” – d.v.s.
ikke-forurenende, vedvarende energikilder.
Sjovt nok er der ikke noget nyt i det: Menneskets første
energikilder var afbrænding af træ, som jo bliver dannet konstant og er
CO2-neutralt, vind til sejlskibe og vindmøller, og vand til vandmøller. Først
senere kom afbrænding af kul, olie og atomkraft.
Nu har regeringen så fået indgået en aftale med de fleste af
Folketingets partier om Danmarks fremtidige energiforsyning, og ifølge den skal
vi gå helt over (tilbage) til de grønne energikilder i 2050.
Det får mig til konstant at gruble over et spørgsmål, der
kun er blevet rejst af få, men som er helt afgørende:
Også til den tid vil der komme perioder, hvor det er
vindstille, og i aften-, nat- og morgentimerne, især i vinterhalvåret, skinner
solen som bekendt ikke. Hvor skal energien komme fra i de perioder? Biomasse
vil kun kunne dække en lille brøkdel, og vore nabolande vil selv have omstillet
sig til grøn energi, så de ikke vil have nogen el at eksportere.
Har vi forstået, at alt vil gå i stå? Industrien,
transporten, lyset, varmen, køkkenerne? Kun institutioner med eget nød-el anlæg
vil få noget strøm, kun folk med brændeovn kan lave varm mad.
Hvis vi vil undgå dette uacceptable scenarie, er det
nødvendigt at have konventionelle kraftanlæg på stand by til de vindstille,
mørke perioder. Det bliver dyrt! Og de grønne sol- og vind-anlæg, der skal
opføres, bliver i forvejen dyrere end konventionel energi.
Den eneste realistiske løsning på forsynings- og
CO2-problemerne – som i øvrigt er uafklarede – er atomkraft.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar