EU patentdomstolen: Nej tak

Spørgsmålet om tilslutning til EU-patentdomstolen er ret teknisk og kompliceret, så vælgerne må ty til deres mavefornemmelse. Hvad er argumenterne for og imod Danmarks tilslutning?

For det første: Hvad skal det til for? Det nuværende regime, hvor man søger patenter i de enkelte lande, har jo fungeret hidtil og bragt os frem til den velstand, vi har. Hvorfor dog pille ved noget, der faktisk virker?

For det andet: Man må frygte, at EU-patent-forslaget slet ikke er nødvendigt, men blot er et redskab for de yderligtgående EU-unionstilhængere for at arbejde videre på illusionen om, at EU er en selvstændig statsdannelse. Ligesom det rødbedefarvede pas, nummerpladerne, Euro-valutaen og Schengen-aftalen. Men mens nogle af disse tiltag kun er komiske, er andre direkte destabiliserende: Euroen har bragt de sydeuropæiske lande ud i en depression, der minder om 1930’erne, Schengen-aftalen har givet kriminelle frit spil til at drage hærgende gennem hele EU, uden at give nogen fordele til normale borgere. Man må frygte, at nye Unionsfremmende tiltag vil bringe yderligere kaos. F.eks., hvis danske virksomheder skal slås for deres patentrettigheder ved en rumænsk eller cypriotisk domstol.

For det tredje: Hvis det mod forventning senere skulle vise sig, at EU-patent-systemet fungerer godt, kan vi altid tilslutte os. Men erfaringerne med Euroen og Schengen maner til forsigtighed.

I øvrigt vil der stadig være en ret stor verden udenfor EU, hvor patentforholdene også i fremtiden vil være, som de er i dag. Det er måske snarere i disse lande, at vi har problemer med brud på Copyright m.v., og det vil EU-patentet ikke ændre på. Så det hele er nok en lille sag, som vi må bruge mange kræfter på. I stedet skulle vi bruge energien på at drøfte masseindvandringen over Middelhavet, Ruslands nye aggressivitet og lignende reelle, alvorlige sager.