Har EU voldtaget det europæiske mellemstatslige samarbejde?

En af politikernes yndlingsfloskler, når der har været et islamistisk terrorangreb – udover at ”vi må stå sammen” – med hvem? Med indvandringslobbyen? – er, at ”terroristerne har voldtaget islam”. Det kan måske godt se sådan ud, hvis man med islam mener de mange fredelige, velintegrerede muslimers tro. Men faktisk er det de velintegrerede, der har ændret – moderniseret – den ægte islam. Derimod er det terroristerne, der holder fast i koranens ord om at ”sprede rædsel i de vantros hjerter” osv. Og muslimer kan jo ikke indrømme, at koranen skal moderniseres, hvis den ellers skal kunne vejlede dem i et moderne vestligt samfund – de skal jo betragte den som Allahs egne ord, der bare skal stå uændret i 1400 år. Der er et problem her!

Derimod kunne en EU-skeptiker sige, at EU-systemet med sin udemokratiske centralisering og stadige vækst har ”voldtaget det normale mellemstatslige samarbejde” i Europa. Ja, bestemt har EU gjort det, men EU-systemet følger faktisk – ligesom islamisterne – blot de oprindelige hellige EU-skrifter. Der står jo i Rom-traktatens præambel de berømte ord om ”en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk”. Det betyder, at en rigtig EU-tilhænger ligesom Faust aldrig må standse op og sige: ”Nu er fællesskabet på plads.” De skal blive ved, indtil vi udgør en ensartet, monolitisk superstat! Så hvis en pragmatisk politiker siger: ”Nu er det nok!”, kan han bankes på plads med de utallige EU-hensigtserklæringer om unionsdannelse, startende med Romtraktaten. Fuldstændig som en moderat muslim kan kaldes til orden af en islamist ved en henvisning til Koranen og Haditherne.

Det hele bliver ikke bedre af, at det ser ud til, at en væsentlig drivkraft bag de europæiske unionsbestræbelser i årene efter 2. Verdenskrig var USA, eller mere præcist CIA, bl.a. efter ønske fra Churchill! Fra Wikipedia:

American Committee on United Europe (ACUE), founded in 1948, was an American organization which sought to counter the Communist threat in Europe by promoting European political integration. Its first chairman was ex-wartime OSS head, William Joseph Donovan.^[1]

The structure of the organisation was outlined in early summer of 1948 by Donovan and Allen Welsh Dulles by then also reviewing the organization of the Central Intelligence Agency (CIA).^[2] in response to assistance requests by Richard Coudenhove-Kalergi () and Winston Churchill.

Declassified American government documents have shown that the ACUE was an important early funder of both the European Movement and the European Youth Campaign. The ACUE itself received funding from the Rockefeller and Ford foundations.^[1]

The U.S. policy was to promote a United States of Europe, and to this end the committee was used to discreetely funnel CIA funds - by the mid 50's ACUE was receiving roughly $1,000,000 USD per year - to European pro-federalists supporting such organizations as the Council of Europe, the European Coal and Steel Community, and the proposed European Defence Community.^[3]

Som man ser, var alt gjort med de bedste hensigter, hvis man er vestligt orienteret. Men det er da irriterende, at disse ældre angelsaksiske herrer, efter at have vundet Anden Verdenskrig sammen med Sovjet, nu påtog sig at ordne Europas indre anliggender. De havde i hvert fald ikke megen sans for de europæiske nationers forskelligheder og ønske om fortsat selvstændig udvikling.

Hele tanken om en unionsstat er jo så absurd, at de fleste – mig selv inklusive - ikke troede på den. Ellers havde vi aldrig stemt os ind i 1972. Vi fik jo også hele tiden at vide af de ansvarlige politikere – Krag, Schlüter osv. – at unionen var irrelevant i vores tid, var stendød osv. Vi blev advarede om det modsatte af enkelte – Søren Krarup, min egen onkel Dres, arkitekt Brogaard fra Landskrona, og en del flere – men vi troede ikke, at det var muligt, at det kunne komme så vidt. Undskyld!

Så hvad gør vi nu? Lad os foreløbig afvente den britiske afstemning om fortsat EU-medlemskab til juni. Den kan meget vel resultere i Brexit, britisk udtræden. Så kan vi måske få et EU i to hastigheder – hvor Danmark skal med i den del, der er uden union.