OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

onsdag den 15. juni 2011

Schengen: Baggrunden

Hvad er egentlig baggrunden, selve begrundelsen for Schengen-samarbejdet? Jeg har sakset lidt fra Folketingets EU-oplysning:

”Den 25. og 26. juni 1984 afholdt Det Europæiske Råd topmøde i den franske by Fontainebleau, hvor EF-landenes stats- og regeringschefer diskuterede, hvordan man kunne tilføre EF-samarbejdet fornyet dynamik ved at gøre det mere nærværende for borgerne – hvordan man kunne skabe »Borgernes Europa«. I Fontainebleau vedtog Det Europæiske Råd bl.a. at nedsætte en ad hoc gruppe, der skulle forberede en række initiativer til styrkelse af EU’s image og identitet overfor borgerne, herunder skulle medlemsstaterne arbejde på at fjerne politi- og toldkontrol af persontrafikken ved de indre grænser i EF.
På baggrund af erfaringerne fra Den Nordiske Pasunion fra 1957 og passamarbejdet mellem Benelux-landene fra 1960, blev etablering af fuldstændig fri bevægelighed for personer anset for at have stor symbolsk betydning for EF-integrationen.”

Der har altså ikke været noget objektivt behov overhovedet, hverken m.h.t. politisamarbejde, borgernes frie bevægelighed eller andet. Det har alt sammen været symbolpolitik. Og hvordan kom det så i gang:

”Da EU-landene i løbet af 1980’erne ikke kunne nå frem til en fælles forståelse inden for EU-samarbejdet, besluttede Frankrig, Tyskland, Italien og Benelux-landene selv at gennemføre den fri personbevægelighed inden for egne grænser. Det blev gjort i 1990 ved at disse lande undertegnede Schengen-gennemførelseskonventionen, der realiserede målsætningerne fra Schengen-aftalen fra 1985.”

Sådan fungerer solidariteten altså i praksis: Når ikke alle vil makke ret, går nogle deres egne vegne.

Hvad angår politisamarbejdet efter Schengen-aftalen, drejer det sig bl.a. om øget grænseoverskridende samarbejde og en fælles informations-database.  Man erkender altså, at afskaffelse af grænsekontrollen skabte problemer, der kræver nye løsningsforsøg. I øvrigt har der altid været internationalt politisamarbejde. Det skal vel ikke bruges som forhandlingsobjekt.

Hvad så nu? Vi vil ikke bryde med Schengen-aftalen, så vi kan ikke genindføre politikontrol ved grænserne. Vi får også at vide, at den er overflødig. Men det forudsætter, at ALLE ydre EU-grænser bevogtes effektivt. Er det tilfældet?

Men vi kan indføre en ikke-permanent toldkontrol. Toldere kan udtage mistænkelige eller tilfældigt udvalgte personer og køretøjer til toldkontrol og på den måde få en smule indsigt i, hvem der lukkes ind i landet, og politi kan være klar til at bakke tolderne op. Vil det give trafikale problemer? De fleste kan huske tiden før Schengen-tilslutningen i 2001, hvor der var mulighed for både politi- og toldkontrol, og der var stort set aldrig problemer. De fleste gange, man krydsede en dansk eller anden europæisk grænse, blev man ikke engang stoppet.

Men måske må tolderne nøjes med campingvogne i stedet for rigtige toldbygninger, ”for at fremme EU-integrationen”.

- Sørgeligt, at der ikke findes en Schengen Light, hvor vi kunne have grundig Schengen-kontrol med al trafik ind og ud af EU i havne og lufthavne, og bevare den fornuftige før-Schengen 90’er-kontrol overfor Schengen-landene.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar