Med det seneste forlig om Forsvaret mellem SSFR-regeringen
og de borgerlige partier er det nu klart, at selve forsvaret af det danske
territorium stort set skal afskaffes. Der skal nu næsten udelukkende satses på
udsendelse til politimæssige opgaver i fjerne udviklingslande. Hæren skal
reduceres til tre bataljoner, og mobiliseringsstyrken afskaffes.
Denne udvikling er egentlig drevet frem af Forsvarets egne
personelorganisationer fra 1990’erne til i dag. Som tidligere anført finder de
det ikke fagligt udfordrende at uddanne værnepligtige på Borris Skydeterræn, de
vil hellere ”gøre en forskel” i Afghanistan eller Irak. Og politikerne er gået
med hele vejen.
Jeg mener nok, at der er en vis mening i udviklingen. Det er
da fint at prøve at hjælpe andre folk, selvom det er mere meningsfuldt i nogle
lande end i andre. Og det er fint at samle points på goodwill-kontoen hos de to
eneste lande, der vil hjælpe os, hvis vi nogensinde skulle få brug for det: USA
og UK. Og det er også en nyttig ting at træne i en virkelig konflikt med livet
som indsats, hvis man vil det.
Men: Det er ikke godt helt at afskaffe det hidtidige danske
forsvar med tilhørende værnepligt. Det gav et langt bredere spektrum af
handlemuligheder, og ingen kender fremtidens behov – de kan ændre sig,
hurtigere end vi kan forudse. Og det var dette system, der producerede de
enheder, der har klaret sig så godt i Eks-Jugoslavien, Irak, Afghanistan og
Libyen, og andre steder. Ved Operation Bøllebank havde Hæren ikke været i krig
siden 1940, det var en fredstidsuddannet styrke, og alligevel klarede den
opgaven. Det burde fortælle, at det hidtidige system ikke var så ringe, og at
vi godt kan uddanne enheder hjemme, uden at de skal have været i krig.
Desuden er den krigserfaring, som Hæren opnår i disse år, af
en ret speciel art. Det er jo en ensidig forestilling: Vi har en enorm
ildoverlegenhed med vore kampvogne og infanterikampkøretøjer, og hvis det ikke
engang er nok, kan vi tilkalde allieret artilleristøtte og luftstøtte. Under
alle omstændigheder trækker Taliban sig tilbage og skjuler sig, evt. mellem
civilbefolkningen, indtil næste gang. Hvis vi nogen sinde skulle møde en anden
moderne hærstyrke, er vi helt uvant med fjendtlig artilleri, kampvogne og
flyangreb. En noget ensidig træning, må man mene.
Desuden giver en lille, professionel hær risiko for
fremkomst af en indadvendt mentalitet, som kan resultere i kedelige affærer,
som det danske forsvar hidtil har været forskånet for. Alt i alt mener jeg, at
det er forkert at skrotte det hidtidige system. Det har fungeret godt.
Besparelseskravet på 2 til 2,7 mia. kr. om året taler for
sig selv. Det danske forsvarsbudget har altid været meget lavt, det er ikke
det, der har givet os verdens højeste skattetryk. Det er virkelig at hoppe over,
hvor modstanden er mindst, når Løkke valgte at skære 15% her.
Endelig den seneste affære med auditørtiltale mod en
kompagnichef, der havde tilkaldt en britisk kamphelikopter til at angribe nogle
lokale, der tilsyneladende var i færd med at placere en vejsidebombe. Det er
ikke helt klart, om dette angreb overhovedet var en fejl. Det står dog ret
klart, at kompagnichefen handlede korrekt under omstændighederne. Der vil altid
ske uheld, og i krig kan uheld få de alvorligste følger. Det skal dog ikke
medføre retslig tiltale mod den, der eventuelt udløste uheldet, hvis han ellers
handlede forsvarligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar