Jule-kaos i Kokkedal og salami

Novembers store øjenåbner var, da et lille muslimsk flertal i bestyrelsen i boligforeningen Egedalsvænge i Kokkedal modsatte sig, at foreningen lod opsætte et juletræ midt i bebyggelsen. Det har foreningen ellers gjort i ca. 30 år, siden husene blev bygget. For få måneder siden havde den samme bestyrelse bevilget 50.000 kr. til fejring af en muslimsk fest.

Sagen viste flere ting. For det første, at dette lille flertal – 5 ud af 9 – som består af fanatiske muslimer, modsat en stor del af bebyggelsens øvrige indvandrere, opfatter demokrati som flertalsdiktatur. Dette er blevet ivrigt applauderet af danske kulturradikale.

For det andet viste sagen, at bestyrelsesflertallet ikke har den mindste respekt for det land og den befolkning, der har lukket dem ind, og som i stor udstrækning betaler for deres underhold. Tværtimod ønsker de at indrette deres egne enklaver med radikal muslimsk levevis – altså parallelsamfund.

For de tredje har de danske radikale – fra Politikens medarbejder, Anita Bay Bundegaard, til kulturministeren, som nævnt nikket bifaldende til udviklingen. Disse mennesker lever i et parallelunivers, hvor multikultur stadig opfattes som en idealtilstand. De ser ikke, at det tværtimod betyder splittelse og uro, og de føler intet medejerskab for danske traditioner. Tværtimod var kulturministerens kommentar, at traditioner skal kunne ændres.

Mon denne minister, der jo er erklæret homoseksuel, er opmærksom på, hvilke traditioner for behandling af homoseksuelle de fanatiske muslimer vil indføre?

Men hele sagen er jo blot en af utallige, hvor muslimer prøver at presse deres levevis ind i det danske samfund. Og velmenende, godtroende danskere tillader det. I stedet skal man naturligvis sige: Skik følge eller land fly.

De fanatiske muslimers fremgangsmåde kaldes salamitaktik, idet de skærer en lille skive af vores hidtidige samfund af ad gangen.

Men salamitaktik virker kun overfor pølser. Hvis vi gør os hårde som flint i vores forsvar af vores levevis, virker salamitaktikken ikke.

I øvrigt rejser hele sagen igen det grundlæggende spørgsmål: Hvilken interesse har det danske folk i denne masseindvandring? Lad os dog stoppe den!