I disse dage går forhandlingerne om Vækstpakken i gang. Det
drejer sig om SSFR-regeringens forslag om nedsættelse af selskabsskatten,
finansieret af beskæring af kontanthjælpen og SU, og VKs ønske om nedsættelse
af de grænsehandelsrelevante afgifter på øl og sodavand, bl.a.
Regeringens selvmorderiske mod ved at føre erhvervsvenlig
politik er beundringsværdigt. Det er dog beklageligt, at de som
beskæftigelsesfremmende ingrediens har valgt at nedsætte selskabsskatten fra 25
til 22%. Vurderingen er nemlig, at det kun vil give en begrænset vækst i
beskæftigelsen pr. tabt skattemilliard.
En anden mulighed, som bl.a. er anbefalet af revisorernes
forening, er at indføre straksafskrivning for erhvervsinvesteringer. Det
indebærer, at skattemæssige afskrivninger på investeringer kan foretages i
indeværende regnskabsår, i stedet for at blive strakt ud over de kommende år i
takt med aktivets værdiforringelse. Derved vil den investerende virksomhed få
en skattebesparelse straks, men til gengæld ikke få nogen skattenedsættelse i
de efterfølgende år.
Det vil derfor sige, at der kun er tale om en
likviditetslettelse for virksomhederne. På blot nogle få års sigt vil statens
skattetab ophøre. Derfor vil det egentlig være en billigere løsning for staten.
Efter nogle år kan den bruge udgiften en gang til, så at sige, enten til
skattelettelser eller nye udgifter.
Og efter det oplyste vil ordningen anspore mange
virksomheder til flere investeringer i nyt materiel m.v., og derved skabe flere
arbejdspladser. Flere end en nedsættelse af selskabsskatten med samme beløb –
som så endda er tabt hvert år ud i fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar