Uddannelse, Schweiz og de radikale

Jeg har før – håbefuldt – skrevet, at pendulet på uddannelsesområdet synes at være ved at svinge tilbage fra de sidste 30 års reformpædagogiske rædselseksperimenter til de gamle fornuftige spor. Nu kommer der i Berlingske et nyt input i den retning: En gruppe erhvervsskoleledere har været i Schweiz for at studere, hvordan de edsvorne bærer sig ad med at drive et så godt uddannelsessystem, som tilfældet er der.

De vigtigste punkter i det schweiziske system: Man deler eleverne efter boglige og praktiske anlæg efter 6. klasse, erhvervsuddannelsen starter med en lærlingeansættelse i en erhvervsvirksomhed, hvor man derefter blander praktik med skolegang hver uge, adgang til gymnasiet forudsætter bestået adgangsprøve, de praktiske uddannelser er ikke forsøgt pumpet op med halvakademiske påfund, og der er naturligvis arbejdsro og arbejdsdisciplin over hele linien.

Man vil se, at dette svarer temmelig nøje til forholdene i Danmark før skole”reformerne” startede i 1959: Vi havde boglig og ikke-boglig mellemskole, vi havde mesterlære med skolegang i fortrinlige tekniske skoler, vi havde mellemskole/realeksamen som forudsætning for adgang til gymnasiet, erhvervsuddannelserne uddannede dygtige håndværkere uden malplacerede akademiske ambitioner, og der blev arbejdet – undervist – effektivt i hele sektoren.

Så det, vi kan lære af schweizerne, er altså at vende tilbage til vores udgangspunkt.

Hvordan kunne det så gå så galt i Danmark? Jeg plejer at lægge skylden på 68’erne – denne nedbrydende cocktail af kulturradikalisme og salonkommunisme. Men vi skal nok længere tilbage, til ”det moderne gennembrud” i 1880’erne, Georg Brandes, System Politiken, kort og godt Det radikale Venstre. Dette lille parti for bedrevidende, arrogante degne og akademikere, der med sine ambitioner om at redde hele verden har spillet samme rolle som Gregers Werle i Ibsens ”Vildanden”: De ødelægger alt, de kommer i nærheden af. De har skadet hele uddannelsessektoren, de har i årtier saboteret forsvaret og vores forbindelser til Vesten under den kolde krig, de forhindrede VKR-regeringen i at føre borgerlig politik, de har været primus motor bag den ulyksalige indvandringspolitik, de tvang Nyrup-regeringen til at fortsætte denne politik, og nu er de ved at ødelægge S og SF ved at tvinge dem til at føre borgerlig økonomisk politik.

Man må for landets skyld håbe på, at det næste folketingsvalg igen sætter de radikale uden for indflydelse, og at der så også bliver gjort op med den indlejrede radikale indflydelse, der gennemsyrer store dele af samfundet, og som hverken Fogh eller Løkke kunne rense ud.