Kulturrelativisme, radikal islam og Støjbergs kronik

I den forløbne uge vakte en kronik i Politiken af Venstres MF Inger Støjberg en del opsigt. IS havde for længe siden besøgt Islamisk Trossamfund og der erfaret, at dets ledere bl.a. ikke ville tage entydig afstand fra stening, og at de ikke mente, at bøsser skulle have lov til at løbe frit omkring. Det fik IS til nu at konkludere, at der var en del indvandrere, der ikke ønskede at leve efter danske normer, og at de skulle finde et andet land at bo i.

Umiddelbart er IS’s synspunkt kun varm luft, i stil med Villy Søvndals opfordring til islamister om at gå ad helvede til. Hun lægger ikke op til nogen form for handling. Desuden har hun for nogle uger siden stemt for at give dansk statsborgerskab til 685 personer, hvoraf mindst en var en kendt fanatisk islamist. Dansk Folkeparti ønskede som bekendt loven delt i to dele, så Folketinget kunne stemme separat om henholdsvis de uproblematiske ansøgere og de øvrige.

Men alligevel kan IS’s kronik være væsentlig. Det er meget almindeligt, at en politisk kursændring kommer trinvis, at jorden først skal gødes. Der blev f.eks. snakket meget om begrænsning af efterlønnen, før der virkelig blev fremsat lovforslag.

Så måske kan man håbe, at Venstre varmer op til handling overfor de indvandrere, der vitterligt er fjendtligt indstillet overfor Danmark og alt dansk. At der om ikke alt for mange år kommer forslag om at inddrage opholdstilladelsen for udlændinge, der agiterer mod den danske grundlov og det vestlige demokrati, og at det bliver helt selvfølgeligt, at kriminelle skal hjemsendes, uanset konventioner, o.s.v.

Der har i årtierne efter 1968 været en tendens til kulturrelativisme i Vesten, til at hævde, at alle kulturer var lige gode, og at vores egen vestlige i hvert fald ikke var noget særligt at opretholde. Blandt ”eliten” er denne udvikling først nu ved at kamme over, f.eks. med et forslag i EU-parlamentet om at indføre en ”skammens dag”, hvor Europa skulle skamme sig over sin fortid! Det er sikkert et tegn på, at pendulet nu har nået et yderpunkt og skal til at svinge tilbage, så vi igen, også fra officielt hold, vil respektere vores eget system og vore præstationer.

Man kan sagtens argumentere for, at vores vestlige samfund er verdens til dato bedste ud fra objektive kriterier. Men selv om man bestrider det, bør det være naturligt at respektere sit eget arvegods og sætte højest pris på det.