De radikale og Dansk Folkeparti har en enkelt ting
tilfælles: Masser af mennesker afskyr dem.
Det er jo ellers ikke, fordi de to partier ligner hinanden. I
de to allerførste poster på denne blog har jeg foreslået en placering af
landets partier i et landskab med to akser: En traditionel økonomisk
højre-venstre og en værdipolitisk. På den værdipolitiske kalder jeg de
traditionelle, nationale, folkelige værdier for borgerlige eller højre og de
modsatte: De akademiske, teoretiske, internationalistiske for venstre eller
elitære.
De borgerlige synspunkter mener jeg baserer sig på en
retfærdighedsbetragtning: Enhver skal have, hvad han har gjort sig fortjent
til, enten det drejer sig om penge, straf, statsborgerskab eller andet. De
venstreorienterede mener, at enhver skal have, hvad han har brug for, hvad
enten det er andres penge, andres land, eller hvad som helst.
I dette landskab ligger de radikale økonomisk et godt stykke
til højre – ”sådan er det jo” – men værdipolitisk ligger de helt til venstre.
DF ligger økonomisk lidt til venstre og værdipolitisk godt til højre.
Når mange mennesker ikke kan lide DF, er det nok, fordi DFs
værdipolitik ikke er drevet af godhed, som de venstreorienterede og akademiske
kredses er det. Derfor betragtes DF som det modsatte af god, hvilket
naturligvis er urimeligt.
Når folk ikke kan lide de radikale, er det typisk ikke på
grund af deres benhårde økonomiske politik, men på grund af deres værdipolitik,
eller rettere kontrasten mellem deres økonomiske og værdipolitiske holdninger.
De radikale rummer simpelt hen på samme tid den mest verdensfjerne, tossegode naivitet
og den mest kyniske, hensynsløse egoisme. Altså dobbeltmoral.
Denne påstand kræver belæg. Tag udenrigs- og
forsvarspolitikken. I trediverne sværmede de radikale for neutralitet og gennemtvang
dansk nedrustning, idet de påstod, at Folkeforbundet kunne give os sikkerhed.
Men da først landet var blevet besat, var det en radikal udenrigsminister
Scavenius, der meldte os ind i Hitlers Komintern-pagt vendt mod Sovjet.
Samarbejdsregeringen internerede også de danske kommunister og forsynede gladelig
den tyske krigsmaskine, alt sammen for at vi kunne slippe så let gennem krigen
som muligt.
Et eksempel fra i dag: De radikale har været en drivende kraft
i undervisningssystemets nedtur. Men ingen radikal vil sætte sine egne børn i
en ”inkluderende” folkeskole godt fyldt op med adfærdsvanskelige analfabeter –
de vælger privilegerede skoler.
Det værste eksempel er udlændingepolitikken. Her har de radikale
været afgørende for at muliggøre den masseindvandring af personer fra klodens
mest uudviklede områder, der har fundet sted de sidste årtier, og hvis
skadelige konsekvenser vi først lige er begyndt at mærke. Men de radikale bosætter
sig ikke selv sammen med de mest integrations-trængende. De står på sidelinien
og kritiserer de danskere, der vånder sig.
Hvis udviklingen fortsætter, kommer der vel en dag, hvor de
radikale selv ikke kan undslippe følgerne af masseindvandringen. Så vil
naiviteten pludselig blive erstattet af hensynsløs egoisme – det ville være
interessant at skue, hvilken udlændingepolitik de så ville kræve!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar