Grundskylden – en nem løsning på problemet

Et varmt emne ved det nyligt overståede kommunalvalg var den hastigt stigende grundskyldsbeskatning.

Sagen er som bekendt, at al fast ejendom beskattes fra to sider: Dels med en ejendomsværdiskat på normalt 1% af ejendommens samlede værdi pr. 2001, fastlåst efter nogle komplicerede regler. Og dels med den såkaldte grundskyld, der opkræves af selve grundens – jordstykkets - vurderede værdi med en promille, der fastsættes af kommunen. Dog sendes årlige ændringer i det opkrævede grundskyldsprovenu videre til Staten, så kommunerne har ingen reelle handlemuligheder.

Nu er forholdet det, at grundværdierne fastsættes af Skat – det skandaleramte statsskattevæsen – efter nogle uigennemskuelige metoder, der i de seneste år har givet helt skæve resultater, således at man har måttet iværksætte en gennemgribende ændring af administrationen af området. Men inden det har Skat nået at ansætte masser af grunde, især i Storkøbenhavn, til helt eksorbitante beløb. F.eks. er en typisk villagrund på Frederiksberg, der for 10 år siden blev ansat til 1 million kr., nu ansat til 4 millioner kr. Da Skat ikke har kunnet forhøje hele ejendommens værdi – grund plus hus – på samme ekstreme måde, er husets værdi nu skrumpet til under halvdelen af den samlede ejendomsværdi. Ganske vist er der fastsat en grænse for den årlige stigning i grundskyldsbeløbet på 6-7 %, men det betyder blot, at der vil gå en halv snes år med årlige stigninger, før grundskylden i dette eksempel når op på 27 promille af 4 millioner = 108.000 kr. om året, oven i ejendomsværdiskatten.

Denne fremtidige udvikling er åbenlyst uholdbar, men der har ikke været megen vilje på Christiansborg til at gøre noget. Kun de konservative og Liberal Alliance har stillet forslag om at standse den eksplosive stigning i grundskylden.

Det burde dog være nemt løse problemet. I øvrigt er det jo absurd at beskatte grunden alene – det betyder, at to ejendomme, der begge er vurderet til det samme beløb, men hvor den ene har en stor grund og et lille hus, og den anden har en lille grund med et stort hus, beskattes helt forskelligt, selv om markedet vurderer dem til at være lige meget værd. Det må være et levn fra georgismen, en økonomisk tankeretning, der mente, at al skat kun skulle opkræves af jordbesiddere.  Det er formentlig kommet ind i systemet i den tid, hvor Retsforbundet – et georgistisk parti – havde indflydelse som tunge på vægtskålen i Folketinget.

Nu må det være på tide at rette op på forholdet, og det kan jo gøres ganske simpelt: Blot ved at konvertere grundskylden til en ejendomsskyld, en årlig skat på hele ejendommens værdi, f.eks. i niveauet knap 1 %. Politikerne kan næppe undvære det nuværende provenu, men de har forhåbentlig ikke indregnet de eksplosive stigninger mange år frem i tiden!

Ejendomsskylden burde køres helt uden om kommunerne – de kan kompenseres over bloktilskuddet. Og i fremtiden ville ejendomsskylden så stige og falde med ejendommenes værdi, når altså Skat får styr på vurderingerne. En sådan samvariation er et længe næret ønske.