På nuværende tidspunkt vides det ikke, hvordan krisen
omkring Ukraine og Krim vil udvikle sig. Men man kan gøre sig nogle
overvejelser.
Rusland påstår, at russisksindede personer er i fare i
Ukraine, og det er påskuddet for den russiske militære optræden på Krim, hvor
den ukrainske hærs kaserner er blevet omringet af store russiske styrker. Men
bortset fra, at der endnu ikke er fremkommet nyheder om overgreb mod
russisksindede i Ukraine, er det selvsagt de ukrainske myndigheders opgave at
beskytte alle personer på deres område. Først hvis de ikke kan eller vil gøre
det, kan udenforstående gribe ind. Derfor er den russiske intervention på Krim
i modstrid med folkeretten.
Hvad vil Rusland gøre nu? Den bedste vej frem ville være,
hvis de trak deres soldater tilbage til deres egne baser og lod de sidste dages
begivenheder være en advarsel til de ekstremistiske kræfter, der findes i
Ukraine. De kan jo i fremtiden hurtigt rykke ud igen. Krims politiske fremtid kan
herefter diskuteres på normal vis. Halvøen har efter det oplyste flertal af
russisksindede, men den har også allerede et vist selvstyre. Egentlige
grænseændringer er et ømtåleligt emne at bevæge sig ind på. Og Rusland kan også
i fremtiden bevare sine flådebaser på Krim – de bør dog ikke benyttes til
indblanding i Ukraines normale forhold.
Hvis Rusland derimod eskalerer krisen ved at besætte hele
Krim, vil det få alvorlige konsekvenser for hele Ruslands forhold til især
Vesten, og måske også til andre lande i Verden. Der vil dog kun være tale om
politiske og økonomiske konsekvenser, der vil ramme Rusland langt hårdere end
Vesten.
Hvis endelig Rusland også sender tropper ind i det østlige
Ukraine, vil det medføre en åben krig mellem de to lande. Rusland vil vinde,
men det vil koste dyrt i liv og ressourcer. Derudover vil Ruslands gaseksport
til Vesteuropa, der går gennem Ukraine, blive afbrudt. De økonomiske og
politiske følger for hele Europa bliver meget ubehagelige, men der vil ikke
blive tale om åben krig mellem Rusland og NATO.
Derimod vil der i en sådan situation formentlig blive tale
om udstationering af NATO-styrker i de østlige NATO-lande, fordi de vil føle
sig temmelig udsatte i et sådant konfrontations-klima. Der vil være tale om en
tilbagevenden til den kolde krig.
Det er derfor interessant at tænke på, hvor ivrige især de
europæiske NATO-lande har været efter Murens fald i 1989 til at indkassere
afspændings-dividenden og nedskære deres forsvar. Danmark har ligget langt
fremme i dette felt, under ledelse af NATOs nuværende generalsekretær, Anders
Fogh Rasmussen, da han var dansk statsminister i 00’erne. Vores hær er nu
nærmest en ekspeditionsstyrke til indsættelse i fjerne Udviklingslande, vores
flåde ligeså, værnepligten og mobiliseringsreserverne nærmest væk – kun flyvevåbnet
er intakt, dog uden raketforsvar!
Disse forhold har Rusland nok haft med i deres kalkulationer
forud for denne krise!
Vi må nu som før sætte vores lid til USA og håbe, at de
fortsat finder Europa værd at beskytte. Og at det ikke er lykkedes KGB/FSB ved
hjælp af forræderen og KGB-agenten Snowden at drive for store kiler ind mellem
de vestlige lande ved at ”afsløre” noget, som alle burde vide i forvejen: At
alle spionerer mod alle, venner som fjender, i det omfang, de kan. I hvert fald
siden 11. september 2001 har man talt om, at internettet bliver løbende overvåget
for at finde terrorist-kommunikation. At gammeldags telefoner aflyttes, er
oldgammelt nyt.
Man skulle hellere spekulere over, hvem der ellers aflytter
os, og hvad de bruger det til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar