OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

tirsdag den 27. maj 2014

EU: Gøgeungen, der vil presse nationalstaterne ud af reden

Så er valget til EU-parlamentet overstået. Den generelle tendens var stor fremgang for de EU-kritiske partier.

Det har ledt mange EU-tilhængere til at konstatere, at befolkningerne er blevet mere Europa-kritiske. Men det er jo helt forkert, og det er en unødvendig misforståelse. For næsten hver gang, journalisterne spørger en vælger om EU, lyder svaret, at EU efterhånden blander sig i alt for meget. Det er jo sagen: Folk vil nu som før gerne deltage i europæisk samarbejde, men EU udvider sit sagsområde år for år og arbejder mod at blive til en enhedsstat. Det er denne vækst i EU's beføjelser, som folk reagerer imod. Men journalister og de etablerede politikere er så meget en del af EU-systemet, at de ikke ser noget påfaldende i dynamikken i processen. De anser ”EU's udvikling” for at være det normale, mens folket ser, at tæppet gradvist bliver trukket væk under vore kendte samfund.

EU-systemet er en gøgeunge, der arbejder målbevidst på at presse nationalstaterne ud af reden. Det reagerer folk nu imod.

Et af de vesteuropæiske lande, hvor der kun er svage protester, er Tyskland. Men det er jo ikke så sært: Man siger jo, at hvis Tyskland og Frankrig er enige om noget i EU, bliver det gennemført. Og det er Tyskland, der er seniorpartneren i det parløb. Der er ikke noget forkert i dette: Tyskland er med sin størrelse og vægt uundgåeligt toneangivende. EU-processerne bidrager til at sløre dette billede, men det er realiteterne. Tyskerne har ikke noget at klage over. Hvis EU prøver at genere dem – f.eks. angående bilers forurening – er det EU, der må rette ind. Hvis EU absolut vil have en fælles valuta, bliver det på tyske vilkår – så må Sydeuropa rette ind, med de enorme sociale omkostninger, vi ser i disse år.

EU må rulles tilbage til det, det var omkring 1990. EU's udvikling må bestå i at perfektionere det indre marked for varer, og løbende tilpasse sig omverdenens udvikling. EU's udvikling skal ikke bestå i at brede sig over stadig flere områder.


3 kommentarer:

  1. Udviklingen kan ikke gå tilbage. Din beskrivelse af problemet er utvivlsomt rigtig. Din beskrivelse af løsningen, derimod ... Det er selve magtens logik, vi er oppe imod. Tæmme den fjernt fra os selv kan vi ikke. Koncentrerer vi magt et andet sted, end dér hvor vi selv er, sætter vi en mekanisme i gang. EU kommer aldrig til at fungere demokratisk, kun mere og mere det modsatte. Og hvad værre er: Måske "sig selv" uafvidende.

    SvarSlet
  2. Det var nu ikke min mening at hævde, at der er en konstruktiv løsning. Jeg hælder mere til Babelstårn-versionen: Til sidst falder EU fra hinanden på grund af indre spændinger. Måske sker det, når/hvis Frankrig går rabundus. De plejer ikke at ryste på hånden, når de skal redde deres egne interesser.

    SvarSlet
  3. Guvé om EU overhovedet formår at falde fra hinanden. Mon ikke politikerne vil hhv. stramme skruen og gå på kompromis alt det, det måtte kræve at holde projektet i live? Ingen tør vel længere være en nationalstat. Jeg frygter mere et sandt Helvede af tyranni og manipulation - i hvert fald over de næste tyve år. Derefter, derimod ... tror jeg faktisk, vi vil kunne ane konturerne af en ny tid. For sådan cirka dér omkring kan vi næppe komme længere ud ad tangenten.

    - - -

    SvarSlet