OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

torsdag den 29. januar 2015

Auschwitz mindedag – Hitler var socialist, Churchill var konservativ

Forleden var det 70-års dagen for Den Røde Hærs ”befrielse” af den nazistiske koncentrationslejr, eller mere præcist udryddelseslejr, i Polen, Auschwitz. ”Befrielse” er sat i anførselstegn, fordi polakkerne betragter den sovjetiske fremrykning i Polen som en ny slags besættelse – for de overlevende fanger, som russerne reddede fra udslettelse, var det naturligvis en befrielse.

Det er godt at mindes nazisternes forbrydelser, men det er skidt, hvis det skygger for alle de andre folkemord, der har fundet sted i moderne tid (vi ser bort fra de historiske). Tyrkerne myrdede 1,5 million armeniere under 1. Verdenskrig og vil ikke tale om det, Stalin sultede millioner af ukrainere ihjel, oveni alle de andre, han lod myrde, Pol Pot myrdede flere millioner af sine egne cambodiske landsmænd. Skal vi ikke også mindes det? Kan vi ikke lære af det? Lære, hvordan fanatiske ”ismer” og direkte forbrydere skal standses i tide? Selvom det på kort sigt er nemmest at lade som ingenting.

Man kan få fornemmelsen af, at den særlige opmærksomhed om nazisternes massemord har nogle skjulte årsager. Selvfølgelig er det foruroligende, at disse forbrydelser blev begået af verdens måske mest oplyste og veluddannede folk. Men Auschwitz kan også bruges – udover af jødernes forståelige ønske om at sætte focus på emnet. Det kan bruges af dagens venstreorienterede til at prøve at tørre Hitlers forbrydelser af på de højreorienterede ved at lave en i øvrigt helt falsk sidestilling af nazisternes racepolitik med dagens modstand mod masseindvandring. Og det er i vidt omfang lykkedes at kalde nationalsocialismen en højre-bevægelse, selvom Nazityskland i sin indenrigspolitik var klart venstreorienteret: En aktiv socialpolitik, statskontrol med produktionen o.s.v. Man satte virkelig helheden over individet!

Højreorienteret var derimod Hitlers største fjende, Churchill: Han gik ind for borgernes frihed, et frit erhvervsliv o.s.v. Og Churchill var national, elskede sit land – og imperialist, men det lå i hans tid – mens Hitler var chauvinist: Fjendtlig mod alle andre.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar