Charlie Hebdo og Islamistisk terror – hvad skal vi gøre

Forrige onsdags modbydelige massemord på det franske satiriske magasins Charlie Hebdo’s redaktør og tegnere og kunder i et Kosher-supermarked er de seneste i en endeløs række af drab, begået af muslimer og begrundet i Islams forskrifter. Som jeg skrev i seneste post fra 16. december 2014, så er alle klar over, at langt fra alle muslimer er involveret i disse terrormord.  Men det er lige så klart, at Islam motiverer en del af muslimerne til terroren – nemlig dem, der er disponeret for sådanne handlinger. Alligevel skal vi hver gang høre politikernes og visse eksperters papegøjesnak om, at forbrydelserne ”intet har med Islam at gøre”.

Det er nærliggende at sammenligne med den seneste terrorbølge, der ramte Vesten, nemlig den venstreekstreme terror i 1970’erne og 1980’erne, hvor Rote Arme Fraktion, De røde Brigader m.v. kidnappede og myrdede en række politikere, bankchefer o.s.v. De begik sågar bombeterror mod tilfældige borgere. Også de var motiveret af had til de vestlige samfund, og også de havde aktiv eller passiv støtte blandt meningsfæller i befolkningen. De kunne finde argumenter for deres vold i de socialistiske hellige skrifter, og etablerede socialister sagde, at de ikke havde noget med socialismen at gøre. Og de blev i ikke helt oplyst omfang støttet af de kommunistiske staters hemmelige tjenester. Terroristerne blev til sidst elimineret – skudt eller sat i fængsel – ved et dygtigt politiarbejde, men vel også, fordi deres store idol: Den kommunistiske verden – sank sammen i 1989.

Så heldige er vi nok ikke denne gang. Politiet er sikkert lige så effektivt i dag som dengang, men i dag støttes terroristerne af kræfter udefra: Islamisk Stat, visse kredse i de rige arabiske olielande, som ikke forsvinder med det første. Så hvad kan vi gøre?

Det kan konstateres, at når vi modtager et vist antal muslimske indvandrere, følger der en vis promille terrorister med. Det må derfor være en god grund – oveni alle de andre grunde – til at standse indvandringen fra muslimske stater. Og flygtninge skal hjælpes i deres egen region – muslimer skal selvsagt hjælpes af og i muslimske lande, de har både penge og plads.

Dernæst må vi tage forbehold overfor de internationale konventioner, som vi har tilsluttet os, hvis de begrænser vores evne til at beskytte os selv. Vi må (gen)indføre en langt fastere praksis med hensyn til at udvise kriminelle, politiske og religiøse fanatikere og arbejdsuvillige. Og vi må genindføre et optjeningsprincip for kontanthjælp, dagpenge o.s.v., så det bliver uinteressant for ikke-integrerbare indvandrere at vælge Danmark. Og vi skal udtræde af Schengen-aftalen og genindføre mulighed for grænsekontrol efter behov (ikke faste grænsebomme, som EU-propagandaen fejlagtigt kalder det).

Alt dette vil medføre et ramaskrig fra Vestens politisk korrekte talende klasser, men folkene i Vesten vil bifalde det. Og det vil blot bringe os tilbage på linie med normale lande i den øvrige verden, som vi var, før 1968-bølgen ramte os.