OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

fredag den 21. december 2018

Bispeengbuen i tunnel – de progressives prestigeprojekt



Nogle mener, at de største ulykker laves af uforstandige politikere, gerne inspireret af fanatiske pressionsgrupper. Et præmieeksempel er Udlændingeloven fra 1983, der satte fart på masseindvandringen. Andre eksempler er EU's Euro-konstruktion og Schengen-aftalen om at afskaffe grænsekontrol, eller bare unionsideen som sådan. Eller allersenest FNs migrationspagt, hvis kun delvis skjulte formål er at sætte fart i folkevandringen fra Den tredje Verden til Vesten.

Mod disse ulykker kæmper kritiske borgere åbenbart oftest forgæves. Ulykkerne skal have lov til at udfolde sig, før flertallet vågner op. Alligevel kan man som ansvarlig borger ikke lade være at prøve at forhindre dem.

Et friskt eksempel er planerne om at grave hele Åboulevardens sekssporede motorgade ned og anlægge en park, bl.a. indeholdende en genopstået Ladegårdså, ovenpå. En light-udgave består i at rive det stykke af vejen, der er ført på søjler over Nordre Fasanvej og hedder Bispeengbuen, ned og bygge boliger og anlægge park ovenpå. Planen har rumsteret i nogle år og fremføres af en radikal byrådskandidat på Frederiksberg samt en del venstreorienterede og grønne kredse. Den har endda fået tilslutning af Venstres enlige kommunalbestyrelsesmedlem på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen, manden, der kunne have reddet Zoologisk Haves klassiske elefanthus, men ikke gjorde det.

Jeg mener. at planen er overflødig og vanvittig, men den vil åbenbart ikke dø. En pressionsgruppe arbejder troligt videre, og senest har regeringen vist sig positiv – hvis Frederiksberg og Københavns kommuner vil stå for projektet, incl. regningen. For at prøve at forhindre planen har jeg skrevet nogle læserbreve om sagen i Berlingske, hvori jeg nærmere fremlægger mine argumenter.

Første læserbrev blev bragt d. 1. november 2018 og lød:
”Bevar Bispeengbuen!
En broget pressionsgruppe fortsætter ufortrødent sin propaganda for at grave Bispeengbuen ned i en tunnel. Det er en del af en større plan om at grave hele Ågade-Åboulevarden ned. Men vi mangler en offentlig debat om sagen.

Jeg mener, at ideen er urealistisk og meningsløs af følgende årsager – her hvad angår selve Bispeengbuen:

Den er urealistisk, fordi der næppe vil blive brugt milliarder af kroner på projekter, der ikke forbedrer trafikforholdene. Så rige er vi heller ikke.

Meningsløs, fordi de bløde argumenter ikke holder vand:

En tunnel skulle løse støjproblemerne. Og ja, nogle hundrede lejligheder er generet i dag, men Buen blev påbegyndt i 1970, så stort set alle nuværende beboere har vidst, hvad der fulgte med, da de flyttede ind. Og nogle hundrede meter ind mod centrum kører den samme trafik ad Ågade forbi tusinder af lejligheder, der ligger endnu tættere på kørebanen. De klager mærkeligt nok ikke. Og for blot et par år siden blev der bygget en 8-etagers beboelsesejendom 10 meter fra Buen på Falck-grunden, og i skrivende stund er man ved at opføre en lignende ejendom overfor på Nørrebro-siden i samme afstand fra Buen! Det tyder på, at det kun er et fåtal, der har problemer med støjen.

Så vil tunnel-fortalerne lave en park ovenpå tunnelen – sammen med et boligbyggeri i milliard-klassen. Men der er allerede i dag flere mindre parker umiddelbart op ad Buen, og indenfor nogle hundrede meter ligger Nørrebro-parken, Grøndalsparken og Ågade-parken, og de er ikke overrendte.

Man anfører sågar, at en tunnel vil mindske byens opvarmning om sommeren. Men i det meste af året skal byen ikke afkøles, men opvarmes!

Og Buen udgør heller ikke nogen barriere gennem byen. Det er jo netop undgået ved at placere den på piller.

Endelig vil den kommende overgang til el-biler formindske både støj og luftforurening fra Buens trafik.

Nej, det eneste fornuftige er at bevare Buen og renovere den, som der er sat penge af til. Så kunne man i samme arbejdsgang bevilge ekstra midler til yderligere støjskærme, måske hel eller delvis overdækning af den.

Og så tør man slet ikke tænke på, hvordan trafikken med over 50.000 biler i døgnet i givet fald skulle afvikles i en tunnelbyggeperiode over adskillige år. Mon tabet af arbejdstid er regnet med i tunnelprojektet?

Hvis der skal anlægges tunneler, bør der bores en under Rådhuspladsen! Det ville fremme trafikafviklingen enormt. Men det ønsker venstrefløjen jo desværre ikke.”

Brevet blev bragt en smule forkortet af pladshensyn. Ingen har dog reageret på det.

Nogle uger senere dukkede der et læserbrev op i Frederiksberg Bladet, hvor ”Åben åen” inddrog skybrudssikring som argument for at lægge Buen i tunnel. Det kommenterede jeg i et læserbrev i samme blad d. 20. november 2018:

”Bispeengbuen og skybrudssikring
Pressionsgruppen for nedgravning af Bispeengbuen og iøvrigt hele Åboulevarden, der hedder ”Åbn åen”, leder mange steder efter argumenter for sit urealistiske og meningsløse projekt. For nylig har de her i Frederiksbergbladet inddraget skybrudsprojektet ved Skt. Jørgens sø, idet de stiller modstanderne af sø-projektet i udsigt, at det projekt delvist kan erstattes af en Bispeengtunnel, der skulle bruges som opsamlingsreservoir under skybrud.

Nu har de relevante myndigheder i adskillige år været i fuld gang med mange forskellige tiltag til at håndtere fremtidige skybrud, men hvis man skønner, at regnvandet fra Bispeengbuens kørebane er en væsentlig del af problemet, har jeg et nemt og billigt forslag:

Man kan etablere store opsamlingstanke af beton til regnvandet fra Buen lige under denne på terræn. Man skal blot inddrage et par procent af de mange parkeringspladser og bygge tankene der. Når regnvandet skal tømmes ud efter skybruddet, kan afløb ske til det eksisterende kloaknet. Ingen store gravearbejder, intet energiforbrug til pumper.

Forslaget stilles hermed til rådighed for de relevante myndigheder, Frederiksberg og Københavns kommuner.”

Heller ingen reaktioner på dette læserbrev.

En uges tid senere havde FDM’s juridiske medarbejder et indlæg i Berlingske, hvor han syntes at acceptere tunnelideen. Hans bekymring var nærmest, at han ikke kunne lide skybrudsvand i tunnelen, og han var lidt betænkelig ved trafikafviklingen i anlægsperioden. Dette kommenterede jeg i et læserbrev d. 2. december 2018:

”Indlægget forleden fra FDM om Bispeengbuens nedgravning må forstås som en vag tilslutning til projektet. Det kan undre, at bilisternes organisation accepterer, at der vil blive brugt adskillige milliarder kroner på et projekt, der slet ikke forbedrer trafikforholdene, når midlerne til rådighed for trafikinvesteringer øst for Storebælt er så begrænsede, som tilfældet er.

FDMs største bekymring synes at være generne for trafikken i en anlægsperiode. Her synes FDM at være alt for optimistisk. En hel eller delvis lukning af Buen i årevis vil føre til totalt kaos for trafikken fra nordvest ind mod Københavns centrum. Godthåbsvej er jo allerede overbelastet i myldretiden, og Nørrebrogade er lukket for privatbiler. Oven i dette vil Nordre Fasanvej, som løber under Buen, også blive helt blokeret af anlægsarbejdet i adskillige år. Også her er den alternative rute, Jagtvej-Falkoner Alle, allerede overfyldt i dag.

Så trafikken ind mod centrum samt på det meste af Frederiksberg vil blive totalt kaotisk i årevis, hvis dette prestigeprojekt for de progressive, der slet ikke ønskes af flertallet, virkelig bliver lempet igennem.

Det, der er behov for, er en boret tunnel under H.C. Andersens Boulevard helt til Amager.”

Stadig ingen reaktioner. Men nu har jeg i det mindste sagt min mening om dette luksus-projekt, dette legetøj for de forkælede hipstere.

I øvrigt synes jeg, at Buen er flot i sin kategori, og den fungerer stadig upåklageligt, som i de foregående 50 år.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar