Finanskrise og regnskabsprincipper

Regnskabsprincipper lyder kedeligt, og realisationsprincippet og lagerprincippet lyder endnu værre. Men disse tekniske begreber kan ikke desto mindre have dybtgående virkninger på alle menneskers dagligdag. Derfor vil jeg beskæftige mig lidt med dem her.

Principperne anvendes bl.a. indenfor skatteområdet, men mit emne her er forsikringsselskaber med livrenteforsikringer og pensionskasser (”L og P”-sektoren). Når disse aflægger årsregnskab, brugte de i gamle dage at opgøre deres beholdning af obligationer og aktier efter realisationsprincippet, også kaldet anskaffelsesprincippet. Det indebærer, at værdipapirer optages i årsopgørelsen til den pris (kurs), som de er blevet anskaffet til. Tab eller gevinst ved kursfald eller stigning opgøres kun, når papiret sælges, altså realiseres.

Det andet princip, lagerprincippet, kendes fra det almindelige erhvervsliv. Efter dette princip skal papirerne ved årsafslutningen optages til den aktuelle handelsværdi, således at årets gevinst eller tab registreres løbende og fuldt ud. Dette princip gik L og P-sektoren over til for nogle årtier siden, vel som del af den internationale bestræbelse på retvisende og sammenlignelige regnskaber.

Desværre medfører dette princip uheldige konsekvenser for L og P. For selv om de to principper giver samme resultat over en årrække, medfører lagerprincippet store udsving fra år til år, og da især for en sektor, hvor næsten hele aktivmassen består af værdipapirer.

Hertil kommer, at myndighederne i de senere års bestræbelser for at gøre L og P-sektoren solid har indført regler om, at jo mere en type aktiver svinger i værdi – jo mere volatile, de er – jo mindre andel må selskaberne have af dem. Det har ved finanskrisens start i 2008 betydet, at de faldende aktiekurser gav aktierne større volatilitet, hvorfor selskaberne måtte reducere deres aktieandel. Dette medførte yderligere kursfald, der øgede volatiliteten, o.s.v. I foråret 2009 var der ligefrem grund til at frygte en nedsmeltning af det danske og mange andre aktiemarkeder.  Kurserne var så lave, at de var uden fornuftigt forhold til aktieselskabernes driftsresultater. Reglerne var skadelige for samfundets stabilitet i stedet for at gavne den.

Problemet er opstået, fordi man har erstattet det gode, gamle realisationsprincip med lagerprincippet. Lagerprincippet er ganske vist det eneste rigtige ved almindelige erhvervsvirksomheder, hvor kreditorerne skal kunne vurdere, hvor solid en virksomhed er, hvis den kommer i vanskeligheder her og nu. Men livsforsikringsselskaber og pensionskasser er jo netop ikke almindelige erhvervsvirksomheder! De er opsparingsinstitutter under særligt offentligt tilsyn, og de har en løbende strøm af indbetalinger fra præmier m.v., der typisk er større end strømmen af udbetalinger. Det vil normalt ikke behøve at berøre dem, at kurserne på deres aktiver er faldet et givet år, og på længere sigt vil aktierne stige og obligationerne gå mod udtrækning til en kendt kurs, typisk til kurs 100.

Når oven i købet de ovenfor omtalte regler om volatilitet medvirker til at skabe kriseagtige udsving på aktiemarkederne, bør man genindføre realisationsprincippet. Eventuelt kunne man tillempe det ved at bestemme, at f.eks. 10% af gevinster eller tab pr. 1 måned før årsafslutningen skulle realiseres i den sidste måned, gerne ved at selskabet solgte og genkøbte i samme omgang.

Men en sådan tilbageføring af reglerne vil nok stride mod EU's politik…