Det må igen være på tide at se lidt på det politiske
landskab, som det tegner sig her et år efter sidste Folketingsvalg i september
2011.
I min blogpost fra 9. december 2010 havde jeg tegnet et
koordinatsystem over det politiske landskab, med to akser: Den traditionelle
økonomiske venstre-højre akse som vandret akse, traditionelt med partier, der
ønsker stor offentlig sektor, til venstre; og partier, der lægger mest vægt på
personlig økonomisk frihed, til højre.
Den lodrette akse afbilder værdipolitiske holdninger, med de
folkelige, nationale opad og de elitære, internationalistiske nedad.
Jeg satte partierne ind i landskabet eller
koordinatsystemet, sådan som jeg opfatter dem efter partiledernes ageren.
Resultatet i 2011 blev ikke meget anderledes end ved det forrige valg – ny figur
kommer senere.
Der er fortsat trængsel i de to nedre kvadranter, hvor de
stuerene eliter befinder sig. Deres vælgere befinder sig mere spredt over det
politiske landskab, jfr. Viby Mogensens kronik i Berlingske d.10. oktober 2912,
hvor han i virkeligheden beskrev, hvordan vælgerne er mere folkelige i deres
synspunkter end partiernes politikere.
Som hidtil er der gabende tomt i 1. kvadrant, den ægte
borgerlige. Venstre kigger lige op i hjørnet. De konservative, der naturligt og
historisk har hentet deres vælgere her, er stadig et delvist radikalt parti.
Ved deres nylige landsmøde prøvede de at skærpe deres borgerlige profil, så den
ikke bare drejer sig om skattenedsættelser. Nu begynder de forsigtigt at ytre
tvivl om EU's fortsatte ustoppelige vækst.
Fantastisk nok sagde de dog ikke et ord om
indvandringspolitikken. Fantastisk, fordi vi lever i en ny folkevandringstid,
hvor de rige lande, herunder Danmark, er mål for massevandring fra Asien og
Afrika, og et ægte konservativt parti måtte være det første til at begrænse
denne invasion. Men ikke det konservative folkeparti i Danmark.
Så de konservative som ægte borgerlige: Close, but no cigar.
Vi venter stadig på et rigtigt folkeligt, borgerligt parti – som Dansk
Folkeparti, blot mere borgerligt i den økonomiske politik. Vi savner den ægte
vare.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar