OBS.:

OBS.: HVIS DU KUN LÆSER EN POST I DENNE BLOG, SÅ LÆS DEN FØRSTE FRA DECEMBER 2010: "Hvad bestemmer vore politiske holdninger: Retfærdighed eller Godhed" DENNEHER ER OGSÅ HELT CENTRAL: 9. december 2010: "Hvor står DF i det politiske landskab? To dimensioner"

onsdag den 31. oktober 2012

Skolepolitik: Tilbage til udgangspunktet


Det er interessant at se, hvordan udviklingen kan bevæge sig i en cirkel: Man tror, at tingene bevæger sig fremad, og pludselig står man ved udgangspunktet.

Jeg tænker her på folkeskolen. Indtil de radikale fik gennemført den første af en lang række ”reformer” af skolen i slutningen af 1950’erne, gik børn 5 år i underskole, derefter 2-4 år i mellemskole: Nogle i eksamens-mellemskole, der forberedte dem til realklassen eller gymnasiet, og andre i eksamensfri mellemskole, der forberedte dem til en mere praktisk, ikke-boglig erhvervsuddannelse, eller til straks efter at få arbejde som ufaglært.

Denne ordning afskaffedes så og afløstes fra 1962 af en ordning, hvor eleverne ikke mere måtte deles efter anlæg og interesser efter 5. klasse. De skulle gå samlet først 7 år i underskole, så 2-3 år i realskole, og så enten i gymnasium eller ud til en erhvervsuddannelse.

Det er så senere blevet til en udelt underskole på 9-10 år og derefter gymnasium eller erhvervsuddannelse. Mantraet har siden 1950’erne været, at eleverne for enhver pris skulle holdes sammen i samme klasser. Hvis der var forskel på elevernes evner, skulle de stakkels lærere tage højde for det i den enkelte undervisningstime.

Dette projekt har fra starten været håbløst, men magthaverne på området har holdt stædigt fast i det, da det har været en del af reformpædagogikkens arvesølv ikke at ”sortere” i eleverne. Det er jo en del af elitens uudtalte grundtanker, at det er ”finere” at være boglig end praktisk, selvom de sidstnævnte ofte klarer sig mindst lige så godt gennem livet.

Desværre er det faktiske forhold, at eleverne allerede fra helt små har forskellige evner og interesser: Nogle er praktisk anlagt, nogle har flair for det boglige og abstrakte, og det vil senere i livet vise sig i deres valg af livsbane, uanset hvad 68’erne mener om det. At holde eleverne i samme klasse i 9 år har kun givet problemer – for alle.

Nu har en modig skole i Vendsyssel taget konsekvensen og ”toner” nu de ældste folkeskoleklasser efter elevernes anlæg og interesser: Nogle boglige og andre praktiske, så de i videst muligt omfang ligner de gamle mellemskoleklasser. Ringen er ved at være sluttet.

Selvfølgelig stejler Undervisningsministeriet – det er jo berømt for at være det ministerium, der er mest fastlåst i 68’er-ideologi, måske en del af Ritt Bjerregårds indsats som politiker. Det bliver interessant at følge den fortsatte kamp mellem livets kendsgerninger og den politiske korrekthed. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar