Helle Thornings skattesag og armslængdeprincippet

I sagen om behandlingen af ægteparret Thornings skatteforhold har et af anklagepunkterne mod den tidligere skatteminister Troels Lund-Poulsen og hans departementschef, Peter Loft, været, at de har blandet sig i selve sagsbehandlingen af ægteparret Thornings skattesag og derved forbrudt sig mod ”armslængdeprincippet”. Udtrykket stammer vist fra den skattemæssige behandling af store koncerner og har siden fundet vej til kulturpolitikken. Nu bruges det til at beskrive det forhold, at skatteministeren ikke må blande sig i afgørelser om ansættelse af skattepligtig indkomst.

Det er jo egentlig mærkeligt. På alle andre administrative områder er det i sidste instans ministeren, der leder forvaltningen og dens beslutninger. Og her er der endda ofte tale om skønsanvendelse, der ikke kan påklages for andre instanser. Afgørelser i skattespørgsmål kan derimod påklages, ikke blot for Skatteråd og Skatteankenævn, men for domstolene, i det omfang, der er tale om retsanvendelse. Så en eventuel ministeriel indblanding i Thornings skattesag ville ikke være det sidste ord i sagen.

Den nuværende ordning stiller dermed samfundet i en skæv situation: Hvis man f.eks. forestiller sig, at skatteforvaltningen er stærkt præget af borgerlige embedsmænd, og de giver en kendt borgerlig politiker favørbehandling, kan ministeren og hans departement ifølge armslængdeprincippet ikke gribe ind. Hvis de derimod giver en anden borger dis-favør-behandling, kan denne gå til domstolene og få sin ret. Men hvis en borger får favørbehandling, er der ingen mulighed for korrektion ved højere instanser.

Dette synes at give en skævhed til skade for samfundet (skatteyderne) som helhed? Det er måske derfor, at ministeriet (departementschefen) var optaget af, om Thornings skattesag blev behandlet grundigt? Ikke for at genere ægteparret – den for dem positive afgørelse har jo tværtimod også medført, at de er blevet stemplet som skatte-ål af nogle – men for at sikre et uangribeligt resultat.

I kommissionsundersøgelsen af sagen om skattesagen skete der i går det, at departementschef Peter Loft blev udspurgt. Han sagde, at han havde orienteret sin minister om sagen. Tidligere har ministeren forklaret, at han fik forklaret sagen, men ikke havde drøftet den. I dag prøver nogle at puste dette op til en uoverensstemmelse mellem de to personers forklaringer. De bliver skuffet. At drøfte betyder, at man selv går aktivt ind med oplysninger eller synspunkter. Her synes der at være tale om en envejskommunikation af informationer. Altså ingen tegn på kritisabelt minister-forsøg på påvirkning af resultatet af Thornings skattesag.