Journalisternes skæve valg og vinkling af sager

Man må løbende undre sig over journalisternes valg af de emner, som de vil give deres – og dermed offentlighedens - opmærksomhed. Sager af bogstavelig talt verdenshistorisk betydning, som folkevandringen fra Verdens fattige lande til de rige, eller EU's gradvise nedbrydning af Europas nationalstater, nævnes i bedste fald som uundgåelige selvfølgeligheder. Til gengæld blæses bagateller eller ikke-sager op til sensationer eller holdes kunstigt i live i årevis, som f.eks. Løkkes dyre, men regerings-sanktionerede, flyrejser, det ikke eksisterende behov for en Grundlovsrevision, eller traveren om upolitiske contra politisk udnævnte embedsmænd.

Forholdet kan kun forklares med journaliststandens – af den selv erklærede – politiske ståsted til venstre for befolkningens gennemsnit. Et aktuelt eksempel: Stort set alle landets almennyttige boligområder er i årevis blevet fyldt med indvandrere fra Asien og Afrika, og det har medført voksende problemer for de danske beboere med utryghed, chikane og kriminalitet. Dette interesserer ikke journalisterne til daglig, men en gang imellem rykkes grænsepælene, f.eks. når en hel daginstitution brændes ned, eller som for nylig i Motalavej-kvarteret i Korsør, hvor Kommunen har måttet flytte et værested for psykisk syge væk fra kvarteret på grund af chikane og overfald fra indvandrerbøller. Så rykker f.eks. Berlingskes lederskribent ud med en stærk fordømmelse og ønske om indgreb. Men dagen efter har en ung journalist en reportage fra kvarteret og kan oplyse, at hele problemet drejer sig om 6 – seks! – store knægte, så det er egentlig ikke noget at tale om.

TV2, der vel er landets største propagandasender for indvandring og multikultur, så sig også nødsaget til at omtale Motalavej-sagen – det drejede sig i dette medie dog kun om ”utilpassede unge” - , men allerede dagen efter var TV2 i stand til at dreje opmærksomheden over på Dansk Folkepartis reaktion – og væk fra indvandrerbøllerne.

Et andet aktuelt eksempel er sagen om EU's forbud mod, at danske politieksperter f.eks. i italienske lufthavne systematisk undersøger, om rejsende til Danmark fremviser ægte pas og andre papirer. Sagen er grotesk, men synes ikke at interessere den danske presse. Den har jo også i årtier ignoreret den systematiske svindel, som udøves af asylansøgere, jfr. Bent Wigotskis afsløringer fra hans år i systemet.

Specielt EU-stoffet dækkes jo også af journalister, der uanset deres politiske synspunkter har boet i årevis – måske årtier – i udlandet, mange er udenlandsk gift, og deres omgangskreds er andre landes journalister og embedsmænd. Deres holdning bliver gradvis den autoriserede overeuropæiske, og kritisk holdning til hele EU-projektet fordamper.